2019

Imellem Esbjerg og Fanø

03. januar 2019

En ø-færge er en slags integreret del af ø-samfundet, og besætningen har en social opgave med at passe på glemte sager, tage sig af grædende børn og demente ældre. Mød Iben Gejl Christensen, der sejler skipper på Fanøfærgen, hvor hun har sejlet i 15 år.

 

Iben Gejl Christensen skipper på Fanøfærgen

Tekst og foto: Lise Mortensen

- Det, at sejle en ø-færge, er også en social opgave. Når der står et lille skolebarn, som ikke kan finde sit færgekort, er det klart, at vi tager ham med alligevel. Eller der kan være én, der er ked af noget, så kommer han/hun med op i styrehuset og får lidt snak og et glas vand, fortæller Iben Gejl Christensen, skipper på Fanøfærgen, hun fortsætter:

- På et tidspunkt var der en dement dame, der hele tiden gik sin vej fra plejehjemmet på Fanø og gik ombord på færgen og sejlede med en tur. Så ringede vi til plejehjemmet – og sørgede i øvrigt for, at hun ikke stod af i Esbjerg. Det skete så ofte, at telefonnummeret på plejehjemmet var kodet ind i færgens telefon.

Der er folk, der glemmer tasker og såmænd også deres cykler ombord på færgen, og alt bliver passet på og sat i land, hvor passagererne kan hente det igen.

God tørn
Iben Gejl Christensen bor på Fanø og har sejlet på Fanøfærgen i 15 16 år. Startede, da hun gik og kedede sig på barsel med sit ældste barn, og skulle egentlig bare lige være der på et to måneders vikariat.

- Men det har passet så fint. Min mand er rejsemontør og er meget væk, så færgejobbet har passet med at have små børn. Jeg har ”slidt” lidt på naboer og familie, der har hjulpet med at passe, da børnene var små. Jeg er ikke med i den faste tørn og sejler primært i ekstrafærgen; det betyder, at jeg oftest sejler weekends eller skæve helligdage. Det er egentlig rigtig fint, der er det meget nemmere at finde pasning, når folk ikke arbejder.

Og så holder jeg bare ”weekend” på andre tidspunkter.

Nu er drengene 13 og 15, og det passer dem vist ganske udmærket, at jeg ikke altid er der i weekenderne…

Iben Gejl Christensen har gået på Kogtved Søfartsskole og på navigationsskole på Fanø, hvor hun blev færdig i ´97.

”Det var dengang, det var sjovt”, som hun siger. Herefter fik hun sine 1. gradspapirer i Maersk Line og blev herefter styrmand i Maersk Supply.

Tørnen

Den faste tørn starter med en eftermiddagsvagt efterfulgt af vagt næste formiddag og en nattevagt. Herefter en hviledag og to dages fri.

Hun kan bevare sine skibsførerpapirer på færgerne, men DP-certifikatet er gået.

Der er i alt 18 navigatører ansat til at sejle de to færger Fenja og Menja. Den faste besætning er to navigatører, en befaren og en ubefaren skibsassistent, når der er op til 296 passagerer med færgerne. Om sommeren er der af og til brug for at tage 100 ekstra passagerer med, det udløser en ekstra ubefaren skibsassistent.

Den ubefarne er en nyere opfindelse. Før var det Esvagt, der havde MOB-beredskabet, men ordningen blev ændret, så der i stedet kom en MOB-båd ombord sammen med en ubefaren skibsassistent, der kan bemande MOB-båden.

- Det giver samtidig nogle timer til rengøring ombord, understreger Iben Gejl Christensen.

Vagtordningen

Navigatørernes vagter på ekstrafærgen er som regel 10-14 timer med 12-17 retur-sejladser og dermed 34 anløb.

Fenja er hovedfærge, der sejler i fast fart det meste af døgnet, mens Menja ligger stille om natten. Der bliver byttet rundt, så de to færger har nogenlunde samme driftstimer over et år, så det passer med olieskift mv. Færgerne er i princippet ens, og navigatørerne kan sejle begge færger uden ekstra oplæring.

Færgerne ligger stille i et tidsrum om natten ved kaj i Esbjerg – seneste færge går 00:30 og første går 04:50 på hverdage. I weekenden er sidste afgang 2:30 og første er 5:40. Den ene færge er bemandet døgnet rundt; der er hvilepladser til besætningen, de er standby, hvis der fx skal hentes en ambulance på Fanø. Der er også af og til bestilt en ekstra afgang.

- Der går 18 minutter, før vi ligger i færgelejet på Fanø, så ambulancen kan køre ombord. Det passer for det meste tidsmæssigt med, at den har været ude og samle patienten op, så den kører bare ombord.

Vi kender øboerne og udfordringerne i løbet af året. Når skoleferien er slut, starter de nye gymnasieelever, så har vi en skibsassistent fast på cykeldækket på morgenafgangen den første uge, for de skal lære at stille cyklerne rigtigt, så der er plads til alle.
Iben Gejl Christensen, skipper på Fanøfærgen.

Holder fokus
- Vi tørner om arbejdet, det er en måde at holde fokus på, fortæller Iben Gejl Christensen, der denne dag er på vagt sammen med Rolf Pedersen, Søfartens Lederes talsmand. De sejler en dobbelttur ved manøvrepulten – derefter en dobbelttur, hvor de går ned og losser og laster de op til 34 biler, der er plads til på vogndækket, og står for passagertælling.

- Så kommer man ned på dækket og får lidt luft i hovedet, siger Iben Gejl Christensen.

På denne vagt er hun ansvarshavende, men tørner med Rolf Pedersen. Af og til sker det, at hun som den ansvarlige skibsfører hellere vil lægge færgen til selv, hvis forholdene er meget dårlige – da det er hende, der stilles til ansvar:

- Det værste er at sejle i tåge. Halvdelen af den 12 minutter lange overfart er i render, og der er kontant afregning, hvis der er slinger i valsen.

Det skal blæse rigtig meget, før sejladsen indstilles, men, når politiet fraråder al udgang, stopper de sejladsen.

- Så giver det ligesom ikke mening at sejle, understreger Iben Gejl Christensen:

- Der kan også være tidspunkter, hvor det er så høj- eller lavvandet, at rampen ikke kan nå. Så bliver vi nødt til at ligge stille. Vi kan ligge i lejet på vandstande mellem -2,34m og +2,87m, hvis der ikke er sø. Faktisk havde vi et lokalt tilfælde af den ”Globale Udtørring” her i marts måned. Skibene stod simpelthen på bunden inde i Esbjerg Havn. Vi måtte indstille sejladsen. Der var heller ikke vand nok i sejlrenden, men der var alligevel øboer, der var utilfredse med, at vi ikke sejlede.

Der er meget forskel på antallet af passagerer. På pendlerafgangene er der ofte fuldt hus, ø-pendlere har særligt 8 bilpladser stillet til rådighed, så øboer skal sjældent vente mere end højst én færge, for at komme med – svarende til 20 eller 40 minutter.

Om sommeren under Fanø SommerCup sejler begge færger – her kommer 20.000 passagerer frem og tilbage blot på lørdagsdøgnet.

- Når ølteltet lukker, er der så mange passagerer, at vi må efterlade folk på kajen, siger Iben Gejl Christensen.

Andre travle tider på færgerne er gode badeweekender, særligt på år, hvor vejret ikke er så godt. Når så det endeligt er badevejr, står folk i lange køer hen ad kajen for at komme over til Fanøs berømte badestrand.

Og så er der den årlige strikkefestival, hvor øen invaderes af strikkedamer fra hele Nordeuropa!

Skibsfører Rolf Pedersen startede som sommerafløser i et par år og er nu fastansat. Han har været på Fanøfærgen i otte år og er Søfartens Lederes talsmand.