2019

Asien er den helt store plastiksynder

Halvdelen af al den plastik, der ender i verdenshavene, kommer fra Asien. Værst står det til i Kina og derefter Indonesien, hvor man dog efterhånden har erkendt problemet og er begyndt at gøre noget ved det.

26. juli 2019

 

Ocean Cleanup

Tekst: Pia Elers | Foto: OCEAN CLEAN UP og Lise Mortensen

Kuta Beach. Engang en af de smukkeste strande på Bali, der tiltrak titusindvis af turister. Men i dag er de kilometerlange strækninger med sandstrand ofte dænget til med plastikaffald i alle afskygninger. Ganske vist bliver ansatte fra hotellerne sendt ud tidligt om morgenen for at fjerne affaldet, så det ser pænt ud, når gæsterne kommer for at indtage deres liggestole. Men det fjerner ikke problemet, for der flyder mindst lige så meget affald rundt ude i havet, og hvem gider snorkle eller dykke i en suppe af plastik. 

Den indonesiske regering har da også slået alarm. Ikke bare på grund af turisterhvervet der er Balis primære indtægtskilde, men nok så meget fordi Indonesiens 255 millioner indbyggere nærmest er ved at drukne i affald. Det kan den danske ambassadør i Indonesien tale med om.

”Her i Jakarta er det selvfølgelig særlig slemt, fordi der ikke er noget ordentlig system til håndtering af affald. Vi er oppe på over 7000 tons affald om dagen, hvoraf kun halvdelen bliver indsamlet. Resten bliver hældt af på et gadehjørne eller ender i floder og kanaler. Citarum River, der løber gennem hovedstaden, er en af verdens mest forurenede floder. Visse steder er ophobningen af plastikaffald i floder så massiv, at man næsten kan gå henover vandet. Så det er klart, at Indonesiens regering har været nødt til at gøre noget ved problemet,” forklarer ambassadør Rasmus Abildgaard Kristensen.

Indonesien rykker
Den nyvalgte præsident Jokowi har udstedt et dekret om bekæmpelse af plastikforurening i havene. Der er nu etableret en slags sier ved flere flodudløb fra Jakarta, så de største plastikgenstande ikke ender i havet. Flere storbyer har forbudt brug af plastikposer. Og indoneserne har også bedt Danmark om hjælp og ideer til, hvordan man kan gøre affaldet til en ressource i stedet for et problem.

”Vores system med pant på plastikflasker er jo ret simpelt, og det virker. Men det er ikke lige sådan at indføre i et land, hvor man har været vant til at dumpe affald hvor som helst. Ikke desto mindre har de i byen Surabaya indført et system, så du kan betale en busbillet med plastikflasker. Det er blevet en stor succes, som ikke bare de fattige men også middelklassefolk hopper med på. Det er også den vej, man skal gå, for der skal en mentalitetsændring til, hvis man skal løse plastikproblemet på længere sigt,” mener Rasmus Kristensen.

Desmi i Indien
Også i Indien har de kæmpestore affaldsproblemer at slås med. Den hellige flod Ganges hører også til blandt verdens mest forurenede. Her forsøger regeringen også at tage fat om problemerne, og det har givet arbejde til danske Desmi Ro-Clean. De er nemlig specialiseret i inddæmning af flydende affald og har mange års erfaring fra deres arbejde omkring oliekatastrofer.

”Vi tror på, at den maritime teknologi kan være med til at tackle mange af problemerne omkring bortskaffelse af plast i havet. Flere teknologileverandører som eksempelvis Desmi Ro-Clean har udviklet metoder til opsamling af plast og kører allerede projekter i Fjernøsten. Og som brancheforening vil vi også gerne bidrage og være med til at opfylde FNs verdensmål. Det håber jeg, vi kan hjælpe hinanden med at gøre i det her forum,” siger Jenny N. Braat, direktør i Danske Maritime.

Danske Maritime

Donor darling
Og ja – det er selvfølgelig en dråbe i havet, når man tænker på, at mindst otte mio. tons plastikaffald hvert år ender ude i de store oceaner. Faktisk anslår eksperter, at der p.t. befinder sig op mod 150 mio. tons plast derude. En nærmest uoverskuelig mængde at forholde sig til. Men konsekvenserne er til at få øje på, som da man f.eks. fornylig i Indonesien fandt en død kaskelothval, der var fyldt med klip-klapper, plastikkrus og alt muligt andet plast. Hele 5,5 kilo var der i hvalens mave. Det var ikke nødvendigvis derfor, den døde, men det gør bare den type havforurening til et meget synligt problem.

”Ja – man kan sige, at bekæmpelse af plastikforurening i verdenshavene er blevet sådan en slags ”darling” blandt donorer. Derfor er der også relativt mange regeringer og fonde, der gerne støtter kampen mod plast, selvom luftforurening også har alvorlige konsekvenser for miljøet. Det er bare slet ikke nær så håndgribeligt, som når man har fundet mikroplast i hver anden fisk, der landes her på kysten,” forklarer ambassadør Rasmus Abildgaard Kristensen, der tilføjer, at den danske regering har bevilget godt 10 mio. kroner til plastikprojekterne i Indonesien.

I Danmark popper der også flere og flere foreninger og organisationer op, der har forbedring af miljøet i verdenshavene som deres hovedtema. Partnerskabet Ocean Plastic Forum så dagens lys sidste år og består af en bred vifte af både virksomheder og NGO’er. Ideen er at arbejde sammen på tværs og udvikle nye løsninger til at komme havforureningen til livs. Blandt stifterne er Danske Maritime, brancheforening for leverandører til den maritime industri.

FAKTA

OCEAN CLEANUP – SYSTEM 001

Ocean Cleanup

Ocean Cleanup’s flydespærre er en 600 meter lang rørkonstruktion inddelt i 24 kamre.

Under konstruktionen hænger et skørt, der stikker tre meter ned. Det opfanger plastik, 
men havdyrene kan bare svømme under.

Begge ender af systemet er udstyret med navigationskapsel, der både har vejrstation og 
Ligeledes AIS-system, så andre fartøjer kan følge med i konstruktionens position.

Flydespærren bliver skubbet frem af strøm og bølger og vil derfor bevæge sig i samme 
Retning som plastikaffaldet. Men vinden vil give System 001 yderligere fart og hurtigere 
end plasten, der derved vil havne i midten af det U-formede system.

Med jævne mellemrum – anslået hver 6. – 8. uge - vil et skib komme forbi konstruktionen
og tømme det for plastaffald.

Kilder: Ocean Cleanup og Ingeniøren

Ocean Cleanup