2017

Redningsøvelse på 80 grader nord

Jeg vil stærkt anbefale, at udstyrskravene i Polarkoden opgraderes efter fundene fra vores øvelser – og at samsejlads bliver normen, lyder anbefalingerne efter en realistisk SAR-øvelse i isen ved Svalbard.

12. juli 2017

 

Flåde

Af Lise Mortensen | Foto: Andreas Tolstrup Laursen

”Et krydstogtskib med 2000 passagerer er kollideret med et isbjerg ved Nordgrønland. Det tager vand ind, og i forbindelse med kollisionen er der opstået brand ombord. Situationen er yderligere kompliceret af, at kommunikationen med omverdenen er stærkt reduceret. Det store passagerskib synker langsomt i et yderst øde område. Der er ca. 200 sømil til nærmeste bygd – og endnu længere til nærmeste hospital. Nærmeste redningsfartøj har otte timers sejlads til stedet – og det kan som udgangspunkt have ca. 100 personer ombord. Lufttemperaturen er minus 15 grader, vandet er minus 1 grad, og der er kraftig vind i området.”

Det er – indtil videre – heldigvis en tænkt situation; men den øgede interesse for erhvervsudvikling og turisme i Arktis betyder, at scenariet er endog meget aktuelt.

Og efter en helt ny SAR-øvelse ved Svalbard er dommen klar:

”Det er usandsynligt, at majoriteten af folk, der er evakueret til en livbåd med motoren stoppet eller til en redningsflåde, ville overleve i de minimum fem dage, der er krævet i Polarkoden.”

Flere turister til Arktis

 - Jeg kan ikke spekulere i, hvor længe typiske cruisepassagerer kan overleve i en livbåd eller en redningsflåde. Men jeg vil stærkt anbefale, at udstyrskravene i Polarkoden opgraderes efter fundene fra vores øvelser – og at samsejlads bliver normen, siger professor Ove Tobias Gudmestad, der arbejder ved Institut for konstruktionsteknik og materialeteknologi på Universitetet i Stavanger.

Sammen med dr. grad stipendiat Knut Epen Solberg har han haft ansvaret for planlægning og gennemførsel af to SAR-øvelser, der er gennemført i Arktis ved Svalbard inden for de seneste to år. Den ene, SARex1, blev gennemført fra 22. til 28. april i Woodfjorden på Nordsvalbard sidste år og fokuserede på brug af redningsudstyr nær og i isen. Her blev indhentet væsentlige og vigtige erfaringer om redningsudstyret.

På baggrund af disse erfaringer blev den anden øvelse – SARex2 – gennemført i maj måned i år. Her var redningsudstyret forbedret og opgraderet på baggrund af erfaringerne fra sidste års øvelse.

Erfaringerne fra denne sidste øvelse er endnu ikke samlet op i en endelig rapport, men Gudmestad er godt tilfreds med øvelserne, der har givet meget nyttig viden om udstyrets betydning for det at overleve i isen de første dage efter ulykken:

- I den nye test har vi tilrettet udstyret i forhold til de erfaringer, vi fik sidste år, og den viser, at der skal relativt små forbedringer til at give en meget stor effekt.

Til spørgsmålet, om det er realistisk at overleve i fem døgn, som Polarkoden foreskriver, at man skal kunne overleve i udstyret, svarer Gudmestad:

- Uden varmt tøj bliver det vanskeligt at overleve længe i en livbåd, og uden overlevelsesdragt er det vanskeligt at overleve længe i en redningsflåde. I den nye test var de fleste ok efter noget over et døgn i livbåden – og i redningsflåden var de fleste ok i ca. et døgn.

Foreløbige findings
Og de to øvelser viser med stor tydelighed, at man – med det udstyr, der er ombord på passagerskibe – næppe kan overleve i fem døgn i arktiske farvande. Hidtil har der ikke været krav om dragter på passagerskibe, men det er der nu med den nye Polarkode. Øvelserne har givet vigtig viden og erfaringer:

- En livbåd- eller redningsflådekaptajn, der har gennemgået træning, har vist sig at være yderst vigtig både for sikkerheden og for moralen ombord. Dette er særligt vigtigt, når opholdet er langt, forklarer Gudmestad og tilføjer, at de fleste af de testpersoner, der var med i evakueringsøvelserne, var unge ”fitte” personer eller voksne med et godt fysisk helbred.

- Manglen på ældre og invalide personer i øvelsen trækker resultaterne til den positive side, da deltagerne var i bedre fysisk og psykisk tilstand, end den gennemsnitlige søfarende og passager er, understreger professoren, der også noterer, at søsyge ikke var et problem under øvelserne, da vejret var roligt i 2016 og relativt rolig i 2017, og fordi alle deltagere fik søsygepiller.

Et af de store problemer under den første øvelse var ophobning af fugt i de isolerende lag i overlevelsesdragten, der betød betydelige tab af isoleringsevne. Fugten skyldtes en kombination af isoleringsevne i dragten og mulighederne for udluftning i livbåd/flåde. Det blev der fokuseret meget på i den netop overståede øvelse, hvor der konstant blev målt luftkvalitet i flåden, således at der blev sikret en udluftning, uden det gav anledning til nedkøling.

Øvelsen viste også vigtigheden af, at deltagerne/passagererne er bekendte med det personlige redningsudstyr – før en potentiel evakuering – for at sikre korrekte størrelser og for at kende funktionerne.

Et vigtigt spørgsmål er handsker. Ved længere tid i livbåd/redningsflåde er det vigtigt, at hændernes finmotorik er intakt. De fleste standardredningsdragter er udstyret med faste påsatte neoprenhandsker, som gør det vanskeligt at åbne nødrationer etc. De løsninger, som der primært blev brugt på både SARExI og SARExII var dragter med ”løse” handsker, hvorfor brugerne kunne tage handskerne af og på (uden at skulle have armen helt ud af dragten). Dette gav dog vanskeligheder, da alle aktiviteter blev gennemført med bare hænder, hvilket resulterede i, at hænderne blev meget kolde. Denne balance kan opnås ved at få ekstra løse handsker inkluderet i det personlig survival kit.

Vanskelig evakuering
Et element af øvelsen i 2016 krævede, at besætningen på kystvagtskibet gennemførte en masseevakuering fra livbåden til kystvagtskibet. Et stort antal af de evakuerede personer simulerede hypotermi.

- At etablere, implementere og udføre træning af procedurerne for at håndtere handicappede, sårede og lammede personer under evakuering af et større antal mennesker er afgørende vigtigt for at kunne sikre en evakuering, siger Gudmestad:

- Det tager ekstra tid – og lægger stort pres på kystvagtskibet, ligesom de evakueredes tilstand skal tages med i betragtning i forhold til, hvor lang tid evakueringen vil tage.

- Hårdt sårede personer kræver meget store ressourcer fra redningsskibets besætning, og det er vigtigt at prioritere indsatsen. I den forbindelse bør potentialet i at involvere raske passagerer i omsorgsarbejdet tages med i betragtning.

Udstyret evalueret
I forbindelse med evakuering på isen blev både personligt udstyr og gruppe-udstyr evalueret, og bedømmelsen lyder på, at overlevelsesudstyr er tungt og fylder meget.

- En anden vigtig erfaring er, at kapaciteten, både hvad angår redningsflåden og livbåden, ville blive overskredet, hvis det antal personer, der er angivet på flåde/livbåd rent faktisk skulle være ombord – inklusive redningsudstyret.

- Brugen af redningsudstyret – så som at slå et telt op, bruge en ovn osv. – kræver træning og kendskab til udstyret, lyder det fra Gudmestad.