Skat er et stadigt voksende område, der har stor betydning og bevågenhed hos vores medlemmer. Skatterådgivning er derfor blevet en integreret og central del af dine medlemsfordele.

DIS og DAS, sømandsskattefradrag, beskatning af lønnen fra et udenlandsk rederi og blandede indkomstforhold (sø- og landindkomst) er spørgsmål, medlemmer ofte søger rådgivning om.

Flere og flere medlemmer tager job i udlandet, eller i udenlandske virksomheder, er rejsende inspektører, teknikere mv., eller arbejder i brancher og projekter udenfor DIS. Det giver naturligt mange spørgsmål om skatte- og fradragsforhold.

Dertil kommer medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende, og medlemmer, der arbejder fast på konsulentbasis.

Hos Lederne Søfart har du derfor adgang til rådgivning om de skatteforhold, der berører dig og dine kolleger på det maritime område.


OBS: I nedenstående formular skal du vælge "Ansættelsesret" og derefter "Andet" under "Oplysninger om din henvendelse".