Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Skibe i farvandet

Det er velkendt med skattemæssig støtte til den maritime branche i form af DIS, et nettolønssystem og tonnageskat. I det nylige erhvervsudspil foreslår regeringen en udvidelse af DIS med yderligere offshore-aktiviteter opgjort til en udgift/investering for samfundet på 105 mio. kr. om året.

Støtten går derfor primært til de danske rederier og deres aktiviteter uden nogen vished for, at det gavner den danske beskæftigelse.

Dermed er det heller ikke sikkert, at støtten/investeringen fra det danske samfund vil opbygge og udvikle Danmarks maritime kompetencer, idet støtten lige såvel kan gå til at gøre udenlandske søfarende på danske skibe, som er begrænset skattepligtige til Danmark, helt skattefrie.

Anbefalinger

• Etablering af et internationalt dansk sømandsskattesystem på linje med ”UK seafarers tax deduction system” i Storbritannien
Med indførelsen af systemet i UK betegner briterne det selv som et nettolønssystem, idet de søfarende er skattefrie, men er gået ned i løn. Et sådant system vil betyde, at danske søfarende vil kunne søge job globalt. De vil kunne gå ind og opbygge kompetencer i nye typer af skibsfart, som danske interesser endnu ikke er gået ind i.

Værdien af danske søfarende vil også styrkes for de danske rederier, som med denne ordning vil kunne gøre brug af deres danske medarbejdere i alle skibe/datterselskaber uanset flag og dermed opnå en væsentlig fleksibilitet. Et bredere globalt arbejdsmarked vil gøre det mere attraktivt for unge at vælge de maritime uddannelser.

I UK er det lykkedes at bevare en stabil maritim arbejdsstyrke. Et sådant system vil være begrænset til søfarende med ellers fuld skattepligt til Danmark. Derved vil et nyt internationalt sømandsskattesystem i Danmark blive benyttet af søfarende fra erhvervet, hvilket primært er DIS-nettolønssystemet. Der vil derfor ikke være noget provenutab i Skatteministeriet og dermed intet finansieringsbehov. UK Seafarers Deduction System er godkendt af EU.

Vedr. det nuværende DIS-system (og andre skatteregler med betydning for danske søfarende) anbefaler vi følgende:


• Udvidelse af DIS med offshore skibsfart skal prioritere danske jobs
Dette gøres ved at begrænse denne DIS-udvidelse til medarbejdere med fuld skattepligt til Danmark. Det vil også give mulighed for udenlandsk arbejdskraft (udenfor EU), men med bopæl i Danmark. Derved vil udvidelsen også skabe værdi i land.I dag betaler danske søfolk i disse skibe stats- og kommuneskatter i Danmark. De bor for manges vedkommende i det, man kalder ”Udkantsdanmark”, og er med til at holde gang i de mindre danske byer. Det skal en offshore-udvidelse af DIS fortsat sikre – ellers mister kommunerne både de søfarendes kommuneskatter og deres husstande.

• En gennemgang og etablering af et system for ”småskibsfart”/specialskibe
Regeringen foreslår en ”re-fortolkning” af destinationskravet, idet man fra Skatteministeriet erkender, at de nuværende fortolkninger ikke gavner erhvervet. Tiltaget vil styrke den mindre skibsfart, som servicerer internationalt farvand omkring Danmark.Der findes dog andre ordninger, som rammer både virksomheder og søfarende med bureaukratiske regler og fortolkninger. Det gælder sandsugere, stenfiskere og til dels slæbebåde. Når regeringen både vil bruge 60 mio. kr. på destinationskravet og også skal til EU for en godkendelse af en udvidelse af DIS med offshore skibsfart, foreslår Søfartens Ledere, at regeringen også ser på den ovennævnte skibsfart. Det er et område med dansk beskæftigelse, som vi bør fremtidssikre med gode og stabile rammevilkår – fx med en ny DIS-refusionsordning som foreslået nedenfor.

• Sammenhæng mellem DIS og skattesystemet
Det nuværende DIS-system og lovgivningen bør gennemgå en revision, og det bør indføres i lovgivningsprocessen, at der ved alle fremtidige ændringer af skattesystemet systematisk overvejes, hvilke implikationer disse ændringer måtte have for DIS-søfarendes forhold. På samme måde som implikationer i forhold til EU systematisk overvejes ved ændringer af dansk lovgivning.

DIS blev indført i 1988 som en erhvervsstøtteordning. Fordi det ikke måtte hedde sig, at det danske rederierhverv fik statsstøtte, blev det gennemført som en skattefritagelse af de søfarende, men under den klare forudsætning, at de søfarendes løn blev sat ned til en nettoløn (fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen). Ministeren skulle se/godkende de første overenskomster, inden DIS blev sat i kraft. Derved er det reelt arbejdsgiverne, som får de søfarendes A-skat i statsstøtte. Mens de søfarende har mistet deres sammenhæng til skattesystemet og får som nævnt ovenfor ikke del i de skattelettelser, Folketinget vedtager – selvom deres A-skat falder, og deres nettoløn derfor burde stige. Det må ændres. Det er ikke et fair system for danske søfarende.

Vi foreslår konkret, at såvel udvidelsen af DIS med offshore skibsfart – og gerne hele DIS – baseres på en refusionsordning. Derved sikrer man de søfarende fuld sammenhæng med det danske skattesystem og velfærdssamfund samtidig med, at Det Blå Danmark får adgang til skattestøttet arbejdskraft. Et andet stort problem er, at Skatteministeriet ikke vil have skat af de søfarendes nettoløn, men fastholder at ville trække skat af den del af ”nettolønspakken”, en sømand og dennes arbejdsgiver aftaler, skal gå ind på en pensionsordning. Det skal ændres i pensionsbeskatningsloven, så DIS-søfarende ikke sætter ”nettokroner” ind på pensionsopsparingen til senere ”bruttobeskatning”. Ovennævnte, og en række andre områder, skal identificeres og revideres ved gennemgang af DIS.

Baggrund
Som nævnt ovenfor mener og foreslår Søfartens Ledere, at den skattemæssige statsstøtte, der har skat på arbejdsindkomst som virkemiddel (i dag primært DIS-nettolønssystemet), flyttes over på den enkelte søfarende.

Dermed får man mulighed for at regulere, hvilke søfarende, hvilke kompetencer og hvilke dele af erhvervet man ønsker at satse på. I dag er det lidt forenklet vores påstand, at der ikke er nogen videre strategi med de mange hundrede millioner kroner, som Danmark hvert år investerer i DIS nettoløn. Ikke andet end, at rederierhvervet siger, at det er et vigtigt rammevilkår. Værdien for Danmark er ikke undersøgt.

En meget stor del af støtten går som nævnt til at gøre billig udenlandsk arbejdskraft skattefri. Vi støtter fra Danmark med andre ord, at den billige udenlandske arbejdskraft kan blive endnu billigere og udkonkurrere de danske søfarende. Det har den konsekvens, at Det Blå Danmark på længere sigt mister sine maritime kompetencer, og dermed mister Danmark også fundamentet for at være en af fremtidens globale maritime kraftcentre.

En anden vigtig betragtning er, at vi i Danmark ikke differentierer støtten mellem søfarende med fuld og søfarende med begrænset skattepligt til Danmark. Man er først fuldt skattepligtig til Danmark, når man er bosiddende i Danmark. Ved at prioritere et krav om fuld skattepligt som betingelse for nettoløn i DIS vil man sikre, at samfundet får umiddelbar værdi af en ”skattefri” søfarende ved, at denne bor i Danmark med sin familie, som uddannes, indgår i arbejdsstyrken, har et forbrug og betaler skatter og afgifter.

I Norge støtter man skibsfartserhvervet gennem den enkelte søfarende ved, at rederiet får refunderet (refusion) den søfarendes skat. Den maksimale refusion er 212.000 NKR, svarende til ca. 170.000 DKR om året, af en bruttoløn og efter et sømandsskattefradrag. Norge er en større søfartsnation end Danmark. Værd at bemærke er, at de norske ordninger er begrænset til fuldt skattepligtige til Norge. Det vil sige nordmænd eller borgere fra EU bosat i Norge. Som følge af den nuværende krise inden for den skibsfart, der knytter sig til offshore olie og gas, har man åbnet op for refusionsordningen til NIS – Norges internationale skibsregister – men igen kun for søfarende med fuld skattepligt til Norge. Dette har ifølge vores oplysninger givet nye jobs til norske skibsofficerer.