Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Q&A om kønschikane

21. juni 2019

Hvis chikaneriet stopper, bliver arbejdsklimaet bedre, folk arbejder bedre og mere effektivt, der er færre sygedage, virksomheden beholder den kompetence, den har - og tjener flere penge. Sådan lyder budskabet fra den svenske søfartsbranche.

 
Chikane

Tekst: Lise Mortensen | Illustration: Camilla Thyrring


Hvordan fik I 1100 kvinder til at fortælle?
Linda Svenson: Alle havde en sten i skoen og en fortælling, de gerne ville dele.
For 20 år siden var kvinderne stolte over at få lov til at være ”én af mændene”. Lättaankar har været med til at ændre den selvopfattelse.

Er det nødvendigt at tale om det?
Linda Svenson: Ja!

- Hvis du ti år efter stadig går og tænker over noget, der er sket, så ved du godt, at det har været helt galt. Det er vigtigt at få talt om det, for der er meget skyld og skam knyttet til mange af historierne.

Er det det samme i Danmark?
Cajsa Jerlsler Fransson: Ja, selvfølgelig.

- Danmark har et stort problem med diskriminering, vi hører, at andre kulturer opfatter danske og norske søfolk som folk, der chikanerer – som bullies. Filippinske søfolk vil helst ikke sejle sammen med danskere og nordmænd. Svenskere og finner undgår i stor udstrækning danske skibe af samme årsag.

– I Danmark er det fx ok at være små-racist. I kan ikke ændre kulturen uden at tale om det. Danmark er meget længere fra ligestilling, end Sverige er. I Danmark bliver kvinderne hjemme med deres børn meget længere end i Sverige, mange går på halv tid osv. Der er meget langt, før der er ligestilling.

Den danske Søfartsstyrelse siger, at de ikke har nogen indberetninger, og at de derfor har svært ved at handle på det.
Cajsa Jerlsler Fransson: Min erfaring er, at folk ikke ved, hvad der sker, hvis de klager til myndighederne, og derfor har de ikke lyst til at klage. De tænker, at måske er det min egen skyld. Eller de tænker, at det måske kommer frem, at jeg har klaget, og det er dårligt for karrieren.

- I de fleste tilfælde skal en klage gå igennem kaptajnen – det kan i sig selv være en stopklods. Så vil der blive en undersøgelse, hvor der hentes beviser. I nogle sager vil en jurist se på det – og der vil blive en sag og til sidst bliver rederiet nødt til at agere.

- Faget i Danmark er så lille, at alle vil vide, hvem det handler om. I Lättaankar kan kvinderne fortælle historierne. Vi kræver ikke beviser, netop fordi vi ikke anklager nogen. Der bliver ikke rejst nogen sag – det vigtigste er, at alle erkender problemet, og at vi kommer videre.

Handler Fairwind både om mænd og kvinder?
Johan Hartler: Der er brug for flere folk til søfartsfaget – både mænd og kvinder. Der er brug for diversitet, og vi har brug for de bedste fra alle grupper. I dag er der kun 4 % kvinder i svensk søfart; alle de dygtige kvinder kan vi ikke rekruttere, selv om 51 % af befolkningen er kvinder.

- Hvis man ikke kan sejle og være mor, kan man heller ikke være far. Det er vigtigt, at man kan få de spændende jobs, selvom man har familie.

- Familielivet er vigtigt både for mænd og kvinder, og det er vigtigt, at familierne arbejder sammen og støtter hinanden. At kvinder planlægger karrieren sammen med deres mænd – gerne på skift.

Hvad er seksuel chikane?

Seksuel chikane er uvelkommen fysisk, verbal eller ikke-verbal adfærd. Seksuel chikane af fysisk art kan være kys, berøringer eller lignende, mens den verbale chikane kan bestå af seksuelle spørgsmål, kommentarer, forslag eller lignende. Ikke-verbal adfærd kan være forevisning af seksuelle billeder for den krænkede eller fremvisning af billeder af den krænkede.

Det, der måske starter som en flirt eller en spøg, kan udvikle sig til krænkende adfærd. Fordi traditioner, omgangsformer og opfattelser er så forskellige, er der reelt først tale om seksuel chikane i det øjeblik, krænkeren fortsætter, selvom den krænkede har gjort opmærksom på, at handlingen er uønsket og ubehagelig.

Seksuel chikane er først og fremmest karakteriseret ved at være uønsket af den, der krænkes. Seksuel chikane adskiller sig derfor fra almindelig og venlig omgangsform, som er ønsket af begge. 

Virkningen hos den krænkede afgør, om der er tale om seksuel chikane. Hvis den krænkede siger fra og chikanøren ikke stopper, er chikanørens hensigter underordnede. Der er delt bevisbyrde i sager om seksuel chikane.

Gode råd til forebyggelse

Hav klare retningslinjer. Sørg for, at der er klare retningslinjer om seksuel chikane på arbejdspladsen, så alle ved, at det er forbudt. 

Foretag løbende opfølgning på retningslinjerne. For at sikre, at retningslinjerne bliver efterlevet på arbejdspladsen, er det vigtigt, at du som leder instruerer medarbejderne i, at retningslinjerne eksisterer, og hvordan de efterleves. 

Vær bevidst om dine signaler. Signalér som leder klart og tydeligt, at seksuel chikane er uacceptabelt og bliver taget alvorligt på arbejdspladsen.
    
Læg op til dialog. Lad dine medarbejdere vide, at du vil informeres, hvis der foregår noget, som er i strid med arbejdspladsens værdier. Vær bevidst om at skabe en åben kultur, hvor I tager jer af problemer, når de opstår i stedet for at lade dem udvikle sig til eventuelle konflikter.
 
Vær opmærksom på jeres jargon. Der er forskel på den kollegiale tone og jargon fra arbejdsplads til arbejdsplads. Som leder er det vigtigt at sikre en ordentlig tone i teamet eller i afdelingen, som alle føler sig tilpasse i.

Gode råd til håndtering

Tag alle henvendelser om seksuel chikane alvorligt. Seksuel chikane er som regel tabubelagt. Det kan derfor være svært for den, som føler sig krænket eller den, som anklages for at krænke, at sige det højt. Imødekom derfor henvendelser, der drejer sig om seksuel chikane, med respekt og forståelse.

Undersøg forholdene. Gør brug af de allerede eksisterende redskaber til at håndtere seksuel chikane og søg hjælp til kortlægning. Der kan være allerede eksisterende redskaber som f.eks. ISM, personalepolitikker, handleplaner, APV, trivselsundersøgelser, MUS, osv. at trække på. 

Få hjælp. En sag om seksuel chikane kan være meget konfliktfyldt, og som leder kan du drage fordel af at søge hjælp til at løse problemerne. 

Følg op. Det er vigtigt at følge op på sagen med de involverede undervejs. Det er nemlig vigtigt, at begge parter, både den krænkede og den anklagede, føler sig set og hørt i sager om seksuel chikane. Informér derfor de involverede om sagens gang - gør det med stor omhu og diskretion.

Konsekvenser

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, viser, at ansatte, der er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, har mere sygefravær end andre. Undersøgelsen viser, at langtidssygefraværet (mere end 30 dages fravær) er 60 procent højere hos personer, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Mænd har større risiko for langtidssygefravær ved seksuel chikane

Mænd, der udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed fra kolleger eller chefer, har mere end dobbelt så høj risiko for langvarigt sygefravær sammenlignet med kvinder, der udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed.