Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Den gode arbejdsplads

15. februar 2019

Forskere ser på arbejdsmiljøet til søs. Adskillelse fra familie, ensomhed, fatigue, multinationalitet i besætningen, begrænsede rekreationsmuligheder og mangel på søvn er afgørende faktorer.

 

Tekst: Nanna Thit | Foto: Oliver Mirkovic | Grafik: Camilla Thyrring

Nanna Thit

Vi har mistet stoltheden over de rederier, vi er ansat i. Der er ikke mange rederier tilbage, men investeringsfonde, som udelukkende går efter profit, hvilket fjerner al sund fornuft i forhold til at drive et sundt rederi. De behandler deres søfolk som ”slave- arbejdskraft”, ikke som medarbejdere. En skibsfører er ikke længere en leder, men en, der får ordre fra kontoret og kun kan nikke og sige ja. Derfor forlader folk jo erhvervet i stor stil.

Siden 2012 har de maritime universiteter haft fokus på de søfarendes motivation og deres forhold til personalet på land. Som motiverende faktorer i hverdagen om bord fremhæves et højt ansvars- og udfordringsniveau og inklusion i beslutningerne fx. vedrørende budgetter og daglige beslutninger, mens de demotiverende faktorer er rederiernes HRM-strategier, regulativ-forhold samt den skævvridning i magtbalancen, de fleste i skibsledelsen oplever.
Alle konklusioner peger på, at det er forhold, der bør tages seriøst, fordi det påvirker de søfarendes lyst til at sejle, og derved er det et afgørende forhold for, om vi som søfartsnation vil have en pulje af danske søfarende at trække på for fremtiden, eller om vi er i gang med at udhule Det Blå Danmark indefra. Udnyttes de danske søfarendes gode kompetencer ikke optimalt, taber rederierne det store potentiale, og de danske søfarende bliver for dyre i forhold til, hvad deres job består af.

Jeg hører tit, at den eneste grund til, at man gerne vil have danske juniorofficerer, det er, fordi man gerne vil gøre dem til senior. Det er der, man kan se en forskel i skibets indtjening, og det har jeg hørt lige siden, jeg startede min karriere til søs. Men når jeg så ser det ude til søs, så synes jeg alligevel, at kaptajnen skal rapportere til Gud og hver mand, og han skal modtage ordrer… Det er ikke fordi, man ikke skal have respekt for hinanden. Men når kaptajnen bliver ligestillet med en person, der har sejlet i et år, der sidder i teknisk afdeling og skal have lige så stor beslutningskraft som kaptajnen, så synes jeg, det bliver lidt et underligt forhold, ikke? Så får kaptajnen jo ikke brug for den store ledelses- og beslutningserfaring, for det er jo alligevel ikke ham, der sidder med det til sidst.

Den gode arbejdsplads
Alle citater, tal og konklusioner i denne artikel er fra undersøgelsen ”fremtiden for dansk søfart”, der har fokus på bl.a. samarbejdet mellem sø og land samt arbejdsmiljøet til søs.
De søfarende i undersøgelsen mener, at selve arbejdsmiljøet om bord egentlig fungerer meget godt. 80 % er enige eller meget enige i, at de søfarende er engagerede og motiverede i deres daglige arbejde om bord, mens 70 % er enige eller meget enige i, at det psykiske arbejdsmiljø er godt. De søfarende er således gode til at motivere sig selv og hinanden i hverdagen og skabe et trygt arbejdsmiljø. Det er i relationen til rederiet, at tallene daler. 45 % er uenige eller meget uenige i, at rederiets værdisæt og HRM-strategi bidrager positivt til hverdagen, ligesom 30 % er uenige eller meget uenige i, at de søfarende generelt er tilfredse med deres job vilkår, jobbetingelser og hverdag om bord. 30 % af de søfarende er ligeledes uenige eller meget uenige i, at arbejdsmiljøet om bord skaber nogle kår, der lægger op til at tænke selv.
Graf
30 % i tvivl
Et afgørende element ved svarene i undersøgelsen er, at ca. 30 % svarede hverken/eller ved hvert af ovenstående spørgsmål. I de efterfølgende interviews med de søfarende kom det frem, at hverken/eller som svarmulighed blev benyttet, fordi der ikke er ét enkelt svar på spørgsmålet. Det varierer enormt fra rederi til rederi, fra skib til skib og fra leder til leder. Dette forhold kan være problematisk, idet et godt arbejdsmiljø er så afgørende for skibets performance. Det ses også i spørgsmålet omkring rederiets værdisæt og HRM-strategi; flere svarede, at det simpelthen var uklart for dem, hvad rederiets strategier på det område var, og således bliver kulturskabelsen meget ad hoc, dvs. afhængig af den enkeltes egen indstilling samt skibsførerens tilgang.

Mange gjorde sig særligt socialt umage ude om bord
Det psykiske arbejdsmiljø, eller ”stemningen” om bord er bl.a. afhængig af kaptajnen. Et af spørgsmålene i det kvantitative spørgeskema handlede om at være sig selv til søs, dvs. stå ved sine holdninger, overbevisninger osv. Det svarede ca. 70 %, at man kan, noget, der også blev spurgt ind til ved de kvalitative telefoninterviews. Her var svarene mere nuancerede. De fleste svarede, at man kunne være sig selv, men at man gjorde sig særligt socialt umage ude om bord. Alle har prøvet både gode og dårlige ledere til søs, og alle ved, hvor afgørende det er for arbejdsmiljøet ombord, derfor kan det også undre, at der ikke er langt mere fokus på det.

Jeg har faktisk oplevet to forskellige ledertyper, både ham, der taler ned til mig og behandler mig som skidt, for nu havde han sejlet i så mange år, og jeg skulle bare tie stille og høre efter, næsten militær ret og pli, jeg måtte ikke tale, men blev talt til, meget gammel og traditionel ledertype, og der følte jeg mig ofte utilpas og stresset, og det, syntes jeg, ødelagde min sejloplevelse. Men jeg har også prøvet den anden leder, der snakkede til mig i øjenhøjde, skældte ud, når jeg havde lavet noget dumt, men som jeg kunne slappe af og tale med, fordi – hvis man er en lille flok mennesker, har sit eget lille samfund, og man ikke kan slappe af og føle sig godt tilpas, tryg, have lov at være der osv. – så ødelægger det det.

Laveste fællesnævner
De søfarende bor og arbejder om bord, og der bør grundlæggende være en kultur, der er fundament for det gode arbejdsmiljø, en kultur, der ikke tillader krænkelser og dårlig ledelse. Derfor er det også vigtigt at klæde de søfarende på til at være medskabere af en sådan kultur.
Som en afgørende del af arbejdsmiljøet til søs finder vi den administrative byrde, herunder brugen af tjeklister og procedurer. I takt med et stigende fokus på sikkerhed, grundet jagten på at undgå ulykker, er den administrative byrde vokset til et niveau, der ikke tillader brugen af sund fornuft, og hvor den faglige stolthed og erfaring spiller en ganske lille rolle.

Procedurer og tjeklister henvender sig til novicer
Den administrative byrde opretholdes igennem bedre kommunikationsveje, der de sidste tyve år er blevet mere og mere effektive og vidtrækkende. I Fabienne Knudsens forskning om papirarbejdets betydning spørger hun, hvad forbindelsen mellem godt sømandskab og fastlagte procedurer er. Hun understreger, at brugen af procedurer og tjeklister henvender sig til novicer, der har brug for kontekst-afhængige regler, mens eksperten bruger sin erfaring og intuition i de specifikke situationer.
Skabes der et arbejdsmiljø, der er tilpasset denne ”laveste fællesnævner”, er det klart, at konsekvensen er, at det er et demotiverende arbejdsmiljø for eksperten, der derved ikke får lov at bruge sine erfaringer og sin faglige professionalisme.
Graf
Graf
Godt sømandskab
Godt sømandskab har altid hersket som en underliggende faktor i livet til søs. Men hvad menes der egentlig, når man siger det, og er det i virkeligheden et fortærsket og forældet udtryk? I førnævnte undersøgelse om fremtiden for dansk søfart fremstår det gode sømandskab bl.a. som rettidig omhu, at tænke selvstændigt, at tage hensyn til de andre og skibet, at få skibet fra A til B, høj faglighed og at følge reglerne således, at man bedriver sikker skibsfart. Det modsatte af godt sømandskab italesættes som det blindt at følge procedurer eller behøve nær supervision i udførelsen af en opgave. Undersøger man konceptet godt sømandskab, ses det tydeligt, hvad de søfarende savner, og hvad der har ændret sig ved branchen. Tager man den faglige stolthed og den selvstændige tænkning ud af jobbet til søs, er der ganske lidt indehold tilbage, det bliver derved svært for de søfarende at se mening i deres arbejde, hvilket bl.a. fører til et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

I sidst ende er det stadig kaptajnen, der står med det juridiske ansvar, så du har det juridiske ansvar for at fuldføre en proces, som det ikke er dig, der har iværksat. Og så er det jo klart, at man står som junior og siger, hmm, jeg kan rigtig godt lide mit arbejde, men hvor bærer det hen? Og det ser ikke enormt attraktivt ud, må jeg nok erkende.