Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Stigende krav til Arktisk sejlads

01. februar 2018

Klimaforandringerne muliggør øget sejladsaktivitet i de arktiske farvande. Der er øget interesse for at kunne udnytte de ressourcer, som findes i de arktiske egne – ligesom der er en stigende interesse for at besøge nye – ukendte – områder i krydstogtskibe. Områder, som det for få år siden ikke var muligt at sejle i.

 
Skibe med bjerge
Af Lise Mortensen | Foto: Steiner Engeland

Selvom det er vanskeligt at give et præcist bud på klimaudviklingen i Arktis, vurderer Søfartsstyrelsen, at de kommende år vil byde på stigende skibstrafik i lokalområdet. Det vil primært dreje sig om handelsskibe til og fra Grønland, men også skibe der vil begynde at tage de nye arktiske sejlruter i brug. Særligt krydstogtskibe forventes at udforske nye områder, hvis forholdene tillader det. Det giver særlige udfordringer for sejladssikkerheden. Grønlands kystlinje er på ca. 44.000 kilometer. Kystlinjen er som i andre arktiske lande tyndt befolket og har en begrænset infrastruktur til rådighed.

Søkort
I januar i år trådte Polarkoden i kraft, den stiller krav om skibenes konstruktion, stabilitet, udstyr, sejladsplanlægning samt uddannelse og træning af besætningen mv.

Imens sikkerheden i Arktis således er styrket igennem Polarkoden, er udgivelsen af opdaterede søkort gået i stå. Grunden er, at Geodatastyrelsen blev udflyttet til Aalborg – og samtlige eksperter, der producerede søkort, sagde deres stillinger op.

Søfartsstyrelsen
Vi har spurgt Søfartsstyrelsen, hvad det betyder for sejladssikkerheden i arktiske farvande, at handelsskibe og ikke mindst krydstogtsskibe sejler rundt med forældede søkort, der ikke kan benyttes sammen med GPS og ECDIS.

Søfartsstyrelsen svarer:

- Søfartsstyrelsen har noteret sig, at der er indgået en revideret aftale mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Grønlands Selvstyre om levering af søkort.

- Ethvert fartøj skal planlægge og gennemføre sin sejlads ved anvendelse af alle forhåndenværende midler. Navigation i de grønlandske farvande sker ved anvendelse af traditionelle navigationstekniker. Kystens beskaffenhed gør det særdeles relevant og hensigtsmæssigt at navigere ved brug af skibsradar, pejlinger og afstande til markante objekter, klippeøer osv. På et stort krydstogtsskib (over 250 passagerer) vil der være en lods ombord. Lodsen har et særligt indgående lokalkendskab, uddannelse og træning samt stor erfaring med i sejlads i det pågældende farvand.