Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Søfartsordfører Erik Christensen (S): Blåt skal være grønt

07. februar 2018

Det Blå Danmark har en forpligtigelse til at være ”first mover” på energi- og miljøsiden af søfart. Det kræver, at vi udvikler og udvider udbuddet af maritime uddannelser og arbejder på at rekruttere de unge til en karriere på det maritime område, lyder det fra Socialdemokratiets søfartsordfører, Erik Christensen.

 
Erik Christensen

Af Lise Mortensen | Søfartens Ledere | Foto: Oliver Mirkovic

Søfartens Ledere har mødt Socialdemokratiets søfartsordfører, Erik Christensen, på hans kontor på Christiansborg til et interview om udviklingen på det maritime område.

Hvad synes Socialdemokratiet om regeringens aktuelle erhvervspakke? Pakken indeholder som bekendt forskellige initiativer på det maritime område, herunder bl.a. en udvidelse af DIS-ordningen til offshore?

- Grundlæggende vil jeg sige, at vi deler regeringens holdning om, at det er overordentligt vigtigt at styrke Det Blå Danmark af flere årsager. Det spiller en væsentlig rolle i forhold til Danmarks eksport.

Hvis man historisk ser på Socialdemokratiets politik på søfartsområdet, ligger den jo meget godt op ad regeringens erhvervspakke.

Desuden er det også sådan, at selv om der er et fald i danske arbejdspladser i dansk søfart – så er der fortsat en betydelig del af danske arbejdspladser på området. Når jeg taler om Det Blå Danmark, taler jeg jo generelt om alt, hvad der foregår på havet, også offshore, vindmøller mv.

Vi har som nation på mange områder været first mover i klima- og energidebatten. Jeg mener, det er vigtigt, at vi fortsætter i rollen som first mover – og også arbejder på at få den med over i den maritime verden, hvor der jo er et stort potentiale for videreudvikling inden for energi og klima, og hvor vi har mulighed for at bibeholde vores meget stærke position – også globalt set.

Vi bruger ekstremt meget tid på at tale om energi- og klimasikring af transport på vejene – elbiler mv. – og jeg synes, vi har to områder, der er mindst lige så vigtige; nemlig det, der foregår oppe i luften, og det, der foregår på vandet. Og der kan man sige, at vi har en særlig forpligtigelse, fordi vi er så langt på det teknologiske område. Og vi har også gennemført nogle reguleringer, der har tvunget vores landvirksomheder til at være dem, der går forrest med den miljøvenlige udvikling, og det, synes jeg også, vi er forpligtiget til at gøre indenfor skibsfart.

Når jeg taler om hele det blå område, taler om alle dele af vores blå erhvervsliv – vi har en særlig forpligtigelse til at gå forrest. Vi har en generel dagsorden om, at vi dér, hvor det giver mening, gerne vil flytte en del af transporten fra land til sø. Men det kræver, at vi samtidig siger, at vi har fokus på, at den søværts transport rent faktisk også lever op til moderne klima- og energimæssige krav. Ellers er vi jo lige vidt – ellers har vi kun løst trængselsproblemet.

Hvordan vil du/socialdemokraterne sikre den danske beskæftigelse i den danske handelsflåde?
Hvis vi skal bibeholde den danske arbejdsstyrke, der er på havet i dag, er det afgørende, at vi er enige om, at det kræver en yderligere satsning inden for det maritime uddannelsesområde.

Her taler jeg om alt fra den ”hårde manuelle arbejdskraft” til skibsofficerer og ingeniører. I de senere år har vi haft meget fokus på andre videregående uddannelser og ikke så meget på de maritime. Det har haft den konsekvens, at når vi i dag kigger på skibsfart, så er der en meget stor del af den maritime arbejdsstyrke, der ikke er dansk, og det bliver flere og flere.

Det er der mange grunde til.

For det første betyder teknologien, at der kommer færre arbejdspladser. Og samtidig kan vi se, at der er en bevægelse imod, at der bliver flere og flere udenlandske medarbejdere i den maritime verden.

Et af værktøjerne for at modgå denne udvikling er, at vi internt i Danmark sikrer, at der er en tilstrækkelig uddannet masse til området. Det har vi ikke været opmærksomme på at sikre. Og det, tror jeg, vi bliver nødt til at sætte fokus på i de kommende år, hvis vi skal modgå den bevægelse, der er i gang – og det ligger også i regeringens oplæg, at vi som nation sætter turbo på at få iværksat maritime uddannelsesmuligheder.

Noget af det, jeg bemærker, er, at der er meget få uddannelser, der er fokuseret på den maritime del – fx ingeniøruddannelsen. Min holdning er, at vi skal have flere uddannelser, der har en maritim retning. Det er et skridt i den rigtige retning.

Lige nu er det mere eller mindre rederierne, der med antallet af praktikpladser sidder på nøglen til, hvor mange der kommer igennem de maritime uddannelser. Mener du, at der skal stilles krav til rederierne om praktikpladser som modydelse for fx DIS-beskatning og tonnageskat?
- I Danmark har vi tradition for at bruge gulerod og ikke pisk, når det gælder praktikpladser, og det tror jeg også på i den maritime verden. På landjorden har vi fx tilbudt et tilskud/en gave til praktikvirksomheder, og det har virket.

Jeg tror, at en fornuftig dialog med rederierne og offshore branchen og alle, der er på vandet, vil betyde, at de forstår, at vi ikke kan leve med, at de unge, der gerne vil have en uddannelse til søs, ikke kan få en praktikplads. Ellers ender vi med, at Det Blå Danmark får samme mangelproblemer, som vi ser med de faglærte i land.

Samtidig skal vi arbejde for, at de unge får en større viden om den maritime branche. Vi skal formidle både viden og en opfattelse af, at der er mange muligheder for gode jobs og en spændende karriere i Det Blå Danmark. Det handler ikke længere om ”at komme ud og se verden” – men der er mange andre ting, der kan sælge budskabet.

Fødekæden er knækket, og mange stillinger til søs er varetaget af udenlandske søfolk. Forenklet sagt, kan en dansk kaptajn eller overstyrmand ikke kigge sig over skulderen og se sin afløser. Hvad mener du om det?
Jeg vil generelt sige, at den internationale konkurrence ikke kun er en udfordring i den maritime verden, sådan er det i flere fag.

Jeg tror på, at, hvis vi får uddannet nogle af vores egne dygtige hoveder, så er vi globalt konkurrencedygtige i de jobs, der kræver store kompetencer. Men det kræver, at vi får folkene uddannet, for hvis der ikke er danskere nok på området, er rederierne tvunget til at tage udenlandsk arbejdskraft.

Hvad siger du og Socialdemokratiet til Søfartens Lederes forslag om, at skattefritagelsen i ”DIS bør følge sømanden”, så danske søfarende får mulighed for at arbejde globalt på samme vilkår som i DIS?
- I Socialdemokratiet har vi ikke taget endelig stilling til forslaget om at udvide skattefritagelsen for sømænd, der arbejder ombord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister til også at omfatte danskere, der sejler under udenlandske flag. Det er et nyt forslag, som Søfartens Ledere har været ude med, og vi er naturligvis nødt til at få vurderet fordele og ulemper ved en evt. udvidelse, førend vi kan gøre vores holdning op.

Efter modtagelsen af Søfartens Lederes henvendelse har jeg kontaktet Dansk Metal for at høre deres officielle holdning til spørgsmålet, ligesom vi vil tage sagen op med skatteministeren for at få undersøgt, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser det vil have, hvis vi udvider ordningen.