Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

”Sammenlægningen med Lederne giver synergieffekter”

22. maj 2018

Thomas Frank Mogensen har været medlem af Søfartens Lederes siden 1. semester på SIMAC, og han synes, at Søfartens Lederes sammenlægning med Lederne er positivt.

 
Thomas

Af Lise Mortensen | Foto: Priva

Thomas Frank Mogensen er nu i gang med 4. semester på SIMAC, hvor han er ved at uddanne sig til dual skibsofficer. Han startede i august 2016 og regner med at blive færdig i 2022. Han har været tre måneder i praktik på Maersks containerskib, Nele Maersk – de næste praktikperioder bliver i tankskibe.

- Jeg kan godt lide at sejle, det er en spændende kombination – hvor der både er ”hands on” arbejde sammen med det teoretiske, og jeg kan også godt lide at opleve de forskellige kulturer. På Nele Maersk var vi to danske aspiranter, en dansk overstyrmand og to forskellige danske kaptajner. Resten af besætningen var filippinere, indere, en polak og én fra Ukraine.

- For mig bliver arbejdet til søs mere en livsstil end et job; jeg kan godt lide, at man er i gang hele tiden, når man er til søs – og så bagefter har en længere friperiode. Det er jeg sikker på, at jeg godt kan vænne mig til.

Hvad er det vigtigste, du har lært i din praktikperiode?

- Det var rart at få lidt erfaring, som kan supplere det, som vi lærer i skolen, både i forhold til hvad jeg lærte, før jeg tog afsted, og lige så meget i forhold til den teori, jeg har haft, siden min 1. udmønstring. Udover det faglige var det også fedt at komme ud med egne øjne og se, hvad der rent faktisk foregår rundt omkring på skibene i virkeligheden frem for at få det fortalt. Det er næppe nogen hemmelighed, at der er en del fordomme i branchen, og det var rart at få be- eller afkræftet en del af de fordomme ud fra mine egne erfaringer frem for, at andre fortæller mig, hvad jeg bør tænke om forskellige emner.

Hvad synes du om, at Søfartens Ledere bliver sammenlagt med lederne?

- Vi går sammen med en meget større organisation, og det betyder, at Søfartens Ledere også får nemmere ved at få budskaberne igennem samtidig med, at prisen falder grundet den synergieffekt, der ligger i den administrative samdrift med Lederne, lyder Frank Mogensens vurdering.