Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Ledelse

Ledelsesstil

21. maj 2004

Undersøgelsen belyser, hvilke faktorer der påvirker virksomhedernes resultater, når det gælder blandt andet overskud, medarbejdertilfredshed, sygefravær, medarbejdergennemstrømning og effektivitet.

Lederne i undersøgelsen er blandt andet blevet bedt om at karakterisere ledelsesstilen på hele virksomheden. Det er ikke nødvendigvis deres egen måde at lede på, men derimod et udtryk for, om der er et eller flere særlige kendetegn ved den ledelsesstil, som er fremherskende på virksomheden.

Undersøgelsen viser en meget klar sammenhæng mellem ledelsesstilen og tilfredsheden. Der er en markant større tilfredshed blandt medarbejderne på virksomheder med en dialogbaseret ledelsesform end på virksomheder, der foretrækker et mere kontrollerende forhold mellem ledere og medarbejdere.

Derudover viser resultaterne, at virksomheder med en dialogbaseret ledelsesform i gennemsnit klarer sig bedre end virksomheder, hvor ledelsesstilen er mere kontrollerende.