Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Institutionslederen

24. september 2004

Undersøgelsen viser, at lederne af daginstitutioner, skoler og plejehjem/ældrecentre har nogle ledelsesforhold, som kun adskiller sig marginalt fra hinanden. Alligevel er der nogle markante karakteristiske forskelle i deres opfattelse af ledelsessituationen, af hvad der er idealet for god ledelse, og hvad der er barrierer og udfordringer.

Hvis man læser, hvad der skrives i offentligheden om institutionslederne, kunne man få det indtryk, at de var overbebyrdede og meget frustrerede over deres arbejdsvilkår. Det er muligt, de er overbebyrdede, men de er ikke frustrerede, viser Ledernes undersøgelse. Det er karakteristisk, at stort set alle institutionsledere er meget tilfredse med deres nuværende lederjob og finder deres job spændende og udfordrende.

Lederne føler sig ikke isolerede i deres lederjobs og trækker i særlig grad på ledelsesnetværket, når de har brug for støtte. De udtrykker endvidere en stor bevidsthed om, at de har et fælles ledelsesansvar over for udviklingen i deres sektor, ligesom deres ledelsessituation er præget mere af samarbejde end af konkurrence institutionerne indbyrdes.

Se hele undersøgelsen (pdf)