Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011

01. april 2011

Lederne oplyser om fremgang for virksomhederne det sidste halve år og forventning om yderligere forbedringer i det næste halvår. Samtidig peger de på problemer med høje lønomkostninger og begyndende problemer med rekruttering.

Undersøgelsen viser blandt andet, at ledernes forventninger til udviklingen på deres virksomhed det næste halve år ligger noget over niveauet for et halvt år siden. De positive forventninger knytter sig især til forventning om stigning i omsætning, overskud og eksport, mens forventningerne til stigning i beskæftigelsen ligger på et væsentligt lavere niveau.

For første gang siden april 2008 er indekset for lederbeskæftigelse positivt. Andelen af virksomheder, der forventer stigning i antallet af ledere er altså større end andelen der forventer fald. 77 procent tror, at de går ind til et halvår med et uændret antal ledere, og kun 10 procent forventer, at det bliver nødvendigt at sige farvel til ledere.

Der er færre virksomheder, som har benyttet eller planlægger at benytte arbejdsfordeling, ansættelsesstop, nedskæringer i medarbejderstab, udskydelse eller fravalg af planlagte investeringer, reducering i medarbejdergoderne eller mindske efteruddannelse til medarbejdere eller ledere i dag end i november 2011.

De høje danske lønomkostninger er den største barriere for at skabe vækst i virksomhederne. 34 procent af lederne peger på dette som en af de tre største barrierer, for at skabe vækst i deres virksomhed. Ringe afsætningsmuligheder og manglende kompetencer i virksomhederne er de tø øvrige barrierer som lederne vurderer som de største væksthæmmende faktorer.

Se hele undersøgelsen (pdf)