Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2015

22. december 2014

Ledernes forventninger til udviklingen på deres virksomheder det næste halve år er positive, viser Ledernes undersøgelse.

60 procent af lederne forventer, at omsætningen det næste halve år vil stige, mens 28 procent tror, at den vil være uændret. Kun 12 procent forventer faldende omsætning. Når det gælder produktion, overskud og eksport forventer omkring halvdelen af lederne stigende produktion, overskud og eksport.

Forventningerne til 1. halvår 2015 er generelt set på samme relativt positive niveau som forventningerne til 1. halvår 2014 (gennemført november 2013) og 2. halvår 2014 (gennemført maj 2014). Dog er der lidt færre ledere, der forventer en stigning i omsætning, produktion, overskud og eksport sammenlignet med forventningerne til 2. halvår 2014.

Når det gælder beskæftigelsen, forventer 38 procent af lederne, at antallet af medarbejdere stiger, 45 procent regner med, at antallet af medarbejdere forbliver uændret, og 17 procent forventer færre ansatte. Det er blandt medarbejdere med videregående uddannelser og faglærte, hvor markant flere ledere forventer en stigning end et fald.

Se hele undersøgelsen (pdf)