Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunktur 1. halvår 2012

30. december 2011

Ledernes forventninger til udviklingen på deres virksomhed det næste halve år er ikke på samme niveau som forventningerne for et halvt år siden.

Undersøgelsen viser dog, at selv om der er mindre positive forventninger til omsætning, overskud og eksport end for et halvt år siden, er det fortsat 46 procent af lederne, der forventer stigende omsætning det kommende halve år og næsten lige så mange, 43 procent, kalkulerer med stigende overskud. 33 procent forventer, at omsætning og overskud vil være uændret.

Undersøgelsen viser yderligere, at hver sjette virksomhed, 16 procent, i større eller mindre grad har haft problemer med at rekruttere ledere indenfor det sidste halve år. 19 procent har haft tilsvarende problemer med at skaffe funktionærer og 11 procent med faglærte.

Virksomhederne planlægger en lang række ændringer, hvoraf den hyppigste er at indgå nye samarbejder og introducere nye produkter.

Se hele undersøgelsen (pdf)