Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Ledernes forventninger om konjunktur 2. halvår 2010

03. maj 2010

Set i lyset af ledernes forventninger til det næste halve år, er vurderingen, at virksomhederne er på vej ud af den økonomiske krise. Vurderingen mere optimistisk end for et halvt år siden.

Ledernes forventninger til udviklingen på deres virksomhed det næste halve år er mere positive, end de var ved foregående måling i december.

Lederne ser helt entydigt væsentligt mere positivt på, hvilke konkrete tiltag der skal gennemføres i deres virksomhed det næste halve år, end de gjorde for et halvt år siden. Der er dog stadig 29 procent af virksomhederne, der forventer at have ansættelsesstop og 26 procent, der forventer at skære ned i medarbejderstaben det næste halvår, men tallene var henholdsvis 14 og 17 procentpoint højere i december 2009.

Forventningerne til det kommende halvår er, at 36 procent af virksomhederne vil udvide medarbejderstaben, mens 33 procent af virksomhederne ikke skal rekruttere nye medarbejdere.

Der er meget få, der forventer at få problemer med at rekruttere. Når det gælder forventningerne til omsætning og overskud ses en spirende tro på bedre tider. Halvdelen af lederne forventer, at omsætningen stiger og 46 procent tror på stigende overskud det kommende halvår.

Se hele undersøgelsen (pdf)