Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Aktieløn blandt topledere i Danmark

01. marts 2001

Blandt knap 500 danske topledere viser undersøgelsen, at aktieløn i de fleste tilfælde virker efter hensigten. Det er især motivation, engagement og loyalitet, der påvirkes i positiv retning, og flere arbejder mere langsigtet, når de får aktieløn.

Halvdelen af lederne med aktieløn mener, at de er blevet mere bundet til virksomheden. Set fra virksomhedens side er det netop et væsentligt formål.

Undersøgelsen sætter også fokus på den information, lederen får fra virksomheden, når der forhandles kontrakt. Når det gælder fremtidig værdifastsættelse og beskatning af aktierne, vurderer de fleste, at de er rimeligt godt informeret. Værre står det til, når det kommer til information om mulighederne for kompensation, hvis virksomheden overdrages til anden ejer, fusionerer med en anden virksomhed, eller hvis beholdningen af aktier øges.

Undersøgelsen er den første kortlægning af udbredelsen af aktieaflønning blandt topledere i danske virksomheder

I dag vurderer næsten halvdelen af de ledere, der modtager aktieløn, at værdien udgør mindre end fem procent af den samlede løn, og kun godt en fjerdedel vurderer, at deres aktieløn svarer til over 10 procent af den samlede løn.

Se hele undersøgelsen (pdf)