Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet

01. oktober 2010

Lederne har med denne undersøgelse ønsket at se nærmere på, hvor udbredt ledernes kendskab til disse nye regler og muligheder er, og i hvor høj grad de anvendes ude på arbejdspladserne. Undersøgelsen belyser ledernes holdninger til og erfaringer med de nye regler og muligheder og på, i hvor høj grad de regner med at anvende dem fremover.

Med Sygefraværsaftalen fra 2008 er der kommet en række nye regler og muligheder på sygefraværsområdet, som involverer lederne på de danske arbejdspladser. Dette gælder i særlig grad 4-ugers samtalen, mulighedserklæringen og fastholdelsesplanen.

Undersøgelsen viser, at de nye regler og muligheder på sygefraværsområdet, herunder 4-ugers samtalen, mulighedserklæringen og fastholdelsesplanen samlet set er blevet taget godt imod af lederne på de danske arbejdspladser. Kendskabet til de nye regler og muligheder er ganske godt, og overordnet set er ledernes erfaringer med anvendelsen af redskaberne tilfredsstillende.

Enkelte steder er der dog plads til forbedringer.

Se hele undersøgelsen (pdf)