Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

17. februar 2006

Undersøgelsens fokus er sundhedsordninger på virksomheder. Hvad går disse ordninger ud på og hvad er incitamentet fra virksomhedens side til at tilbyde disse ordninger og hvad betyder de for medarbejderne? Svaret på disse og flere spørgsmål findes i rapporten.

Undersøgelsen viser, at danske virksomheder har i høj grad sat de ansattes sundhed på dagsordenen. Flere end to ud af tre virksomheder har regler, tilbud eller ordninger på arbejdspladsen, der har til formål at forbedre de ansattes sundhed. Mest udbredt er ordningerne på offentlige arbejdspladser, men de private virksomheder følger lige efter.

I størstedelen af tilfælde indføres sundhedsordninger for at øge medarbejdertilfredsheden og for at nedbringe sygefraværet. Medarbejdertilfredsheden var baggrunden for indførelsen af sundhedsordninger i 95 procent af virksomhederne og mindre sygefravær var baggrunden i 87 procent af virksomhederne.

Størstedelen af virksomhederne har regler om rygning og alkohol på jobbet. Rygning er forbudt på 19 procent af virksomhederne, mens 17 procent ingen rygeregler har.

Se hele undersøgelsen (pdf)