Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Vigtigt at få flere unge i arbejde

31. maj 2018

Ledigheden blandt de 25-29 årige er stadig langt gennemsnittet. Ledigheden for den aldersgruppe er mere end dobbelt så høj som for de 50-59 årige.

Særligt de nyuddannede har en betydelig overledighed. 

 

- Derfor er det positivt, at regeringen med sit udspil fra i tirsdags, som skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet, nu tager fat på at få gjort noget ved ledigheden blandt nyuddannede, siger analysechef hos Lederne Kim Møller Laursen i en kommentar til Danmarks Statistiks nye ledighedstal, som blev offentliggjort i dag.

 

Tallene viser, at ledigheden i april faldt med 1.300 fuldtidspersoner . Dermed er ledigheden  nu på 110. 300 fuldtidspersoner, svarende til en ledighedsprocent på 4,0.

 

- Gennem de senere år er antallet af unge, der har gennemført en lang videregående uddannelse steget betydeligt. Men det er deres ledighed også, og den har bidt sig fast på et meget højt niveau. Vi skal derfor have de nyuddannede i job nu, hvor mulighederne er meget gunstige, og virksomheder flere steder i landet har svært ved at få kvalificeret arbejdskraft. Det giver ingen mening, at der er mange nyuddannede med en videregående i storbyerne, der står uden job, når der er job at få i andre dele af landet. Derfor er det positivt, at regeringen nu foreslår at øge kravene til nyuddannedes jobsøgning. Det kan forhåbentlig være med til at nedbragt ledigheden blandt nyuddannede, siger Kim Møller Laursen.

 

Regeringen har blandt andet foreslået, at alle dagpengemodtagere på dimittendsats skal søge og tage arbejde i hele Danmark uanset daglig transporttid, hvis den ledige besidder kvalifikationerne for at kunne varetage de udbudte job. 

 

Det skærpede krav stilles til alle job – og ikke kun job inden for et mangelområder. Der skal dog fortsat tages behørigt hensyn til familiemæssige forhold. 

Kontaktoplysninger

Morten Bonde Pedersen
Pressekonsulent, Lederne
Tlf.: 3283 3456
E-mail: mpe@lederne.dk

 

 

Kim Møller Laursen
Analysechef, Lederne
Telefon: 3283 3382
E-mail: kml@lederne.dk