Øremærket barsel vil føre til kortere orlovsperiode

Hvis regeringen som bebudet indfører op til tre måneders øremærket barsel til fædre, vil konsekvensen for mange ledere og andre ansat på individuelle kontrakter være en kortere samlet orlovsperiode for forældrene sammen med barnet. Årsagen er, at mange familier ikke har råd til at lade manden, som typisk har den største indtægt, blive hjemme i hele den periode, han er berettiget til. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne, foretaget i samarbejde med analysebureauet YouGov.

20. juni 2013

55 procent af de 2.465 adspurgte privatansatte ledere og særligt betroede medarbejdere erklærer sig enige eller meget enige i, at konsekvensen af en mere ligelig fordeling af orlovsperioden vil blive en kortere samlet orlovsperiode for forældrene, fordi manden reelt ikke vil holde så lang orlov, som han har ret til. En femtedel, 21 procent, tror ikke, at det bliver konsekvensen.

En øremærkning af barslen vil efter min mening have en positiv effekt i forhold til de kvindelige lederes karrieremuligheder.

Svend Askær, Formand for Lederne

- Grundlæggende er tanken om en mere ligelig fordeling af orlovsperioden sympatisk. Men de gode intentioner udhules, hvis øremærkningen af barsel til fædre kommer til at betyde samlet kortere tid hjemme hos det lille barn. Derfor er det essentielt, at der enten sker en gradvis indførelse af øremærkningen, eller at der bliver kigget på mulighederne for at yde en stor grad af økonomisk kompensation i hele orlovsperioden også til ledere og andre, som er ansat på individuelle kontrakter og dermed ikke omfattet af en overenskomst, siger formanden for Lederne Svend Askær.

Ifølge Ledernes undersøgelse har flere end to ud af tre mænd, 69 procent, kun holdt 14 dages fædreorlov i forbindelse med sit seneste barns fødsel, og fem procent har holdt under 14 dages orlov. De resterende 26 procent holdt orlov hjemme hos barnet i varierende fra to til 12 uger.

Når gruppen af mandlige ledere, som holdt mere end 14 dages fædreorlov, bliver spurgt, hvad der kunne have fået dem til at holde endnu længere orlov, peger hele 81 procent på længerevarende økonomisk kompensation fra arbejdsgiver eller det offentlige.

Den nye undersøgelse viser samtidig, at der blandt både de mandlige og kvindelige ledere er en vis tro på, at en mere ligelig fordeling af orlovsperioden vil forbedre kvindernes karrieremuligheder. Det mener 32 procent af mændene og 40 procent af de adspurgte kvinder. Til gengæld tror kun 15 procent af mændene og 18 procent af kvinderne, at lovændringen vil medvirke til at mindske forkellen på mænd og kvinders løn.

- Når man kigger på ledere under 45 år, er det i dag sådan, at mændene i gennemsnit får over 7.000 kroner mere om måneden end kvinderne. En øremærkning af barslen vil efter min mening have en positiv effekt i forhold til de kvindelige lederes karrieremuligheder, og derfor kan forslaget på længere sigt være ét blandt flere redskaber, som også kan have en vis effekt i retning af at mindske lønforskellen mellem kønnene, mener Svend Askær.

Lederne har deltaget i det udvalg under Beskæftigelsesministeriet, som det seneste halve år har undersøgt og diskuteret konsekvenserne og problemstillingerne ved øremærket barsel til mænd. Udvalget færdiggør efter sommerferien en rapport, og det ventes, at regeringen blandt andet på baggrund af denne rapport fremlægger et egentligt lovforslag i efteråret.

Om Svend Askær

Svend Askær

Svend Askær er formand for Lederne. Han har det overordnede politiske og administrative ansvar for organisationen.

Svend Askær er uddannet cand.jur. Aarhus Universitet og forfatter til en række artikler og bøger om jura, uddannelse og ledelse.

Kontaktoplysninger

Svend Askær
Formand for Lederne
Telefon 3283 3283
E-mail sa@lederne.dk

Michael Monty
Pressechef
Telefon 3283 3483
E-mail mmo@lederne.dk