Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Nyheder

Two more years

02. juni 2015

Mens valgplakaterne var blevet sat op i lygtepælene uden for Ledernes Hus på Amager som symbol på, at folketingsvalget er på trapperne, var der på Ledernes generalforsamling ikke meget dramatik og spænding over valget af næstformand til hovedbestyrelsen. Formanden for Lederne Sydvestjylland Lars Møldrup kan således også de kommende to år kalde sig næstformand i Ledernes hovedbestyrelse.

Foto: Ulrik Jantzen


50-årige Lars Møldrup fik blomster og applaus fra salen, da han uden modkandidater blev valgt for en ny to-årig periode.

Lars Møldrup har været næstformand i hovedbestyrelsen siden 2011, og fra talerstolen takkede han for genvalget.

- De første fire år som næstformand har været en forrygende periode, som blandt andet har indeholdt mange gode diskussioner og givet et stort netværk. Den gode debat, som vi også oplever på generalforsamlingen i dag, giver mig yderligere rigtig meget mod på fortsætte arbejdet, fastslog Lars Møldrup.

Formandskabet i Lederne består dermed fortsat af Svend Askær, Lars Møldrup og formanden for Lederne Kronjylland Kirsten Hvid Schmidt.