Brexit: Tilbage på spillepladen

Når Storbritannien formelt træder ud af EU-samarbejdet, bør danske ledere forberede sig på øget bureaukrati, nye samarbejdspartnere i EU og eksport til markeder, hvor hovedsproget ikke er engelsk.

01. februar 2019

Tekst: Benjamin Holst

Brexit

Skilsmisser er sjældent kønne, men Brexit er dog i en ganske særlige klasse, mener Henrik Bach Mortensen, direktør for Politik og Presse i Ledernes Hovedorganisation. For når Storbritannien om få uger træder ud af EU handler det ikke blot om, at briterne har valgt at forlade et anstrengt regionalt samarbejde.

“Vores politiske og økonomiske placering i EU er i meget høj grad vævet sammen med de holdninger og synspunkter, vi har delt med Storbritannien, både når det gælder beskæftigelsespolitik og den økonomiske politik. Brexit risikerer at svække den magnetisme, som EU har haft for dansk erhvervsliv, danske ledere og danske lønmodtagere i det hele taget,” siger Henrik Bach Mortensen.

Tætte relationer
Storbritannien er traditionelt en af Danmarks tætteste handelspartnere, og i omegnen af 2.400 danske virksomheder eksporterer i dag til det britiske marked - primært fødevarer, maskiner og forarbejdede varer.

“Det er et enormt marked. Det er vores fjerde største handelspartner, og tager du tjenesteydelserne med, så er vores eksport til Storbritannien oppe i nærheden af 90 milliarder kroner. Derudover er det det sted i verden, hvor der bor flest danskere uden for Danmark og deres rettigheder er jo også i spil i det øjeblik, du ikke har en EU-aftale, selvom den britiske regering har sagt, at de kan blive i landet,” siger Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i Storbritannien.

Han fortæller, at Storbritannien i øjeblikket arbejder på højtryk for at sikre, at transporten af varer ikke går i stå, når landet den 29. marts formelt set udtræder af EU og i den forbindelse genindfører toldbarrierer. Mange af de største danske virksomheder - fra legetøjsproducenter til medicinalvarefirmaer - tager ingen chancer og er ved at opbygge nødlagre, så de er sikre på at kunne forsyne det britiske marked, hvis trafikken skulle bryde sammen.

“Når Storbritannien forlader EU, så mister vi jo en af vores vigtigste allierede i hele EU-samarbejdet. Vi ser ens på mange ting: På frihandel, på det indre marked, på budgetspørgsmål og også i de udenrigspolitiske spørgsmål ligger Storbritannien og Danmark meget tæt. Så dem kommer vi til at savne, det er der ingen tvivl om, og vi kommer til at skulle finde nye samarbejdspartnere blandt de øvrige EU-medlemslande,” siger Lars Thuesen.

Hvis Storbritanniens centrale placering som økonomisk center svækkes, så bliver man også nødt til at kigge andre steder hen med sin handel.

Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne

Ledere sikret adgang
Også uddannelsesområdet og forskningen vil blive berørt af det britiske farvel til EU. En væsentlig del af de 20.000 danskere, der i øjeblikket bor i Storbritannien, er studerende - blandt andet på landets lederuddannelser.

Henrik Bach Mortensen peger på, at danske studerende efter Brexit ikke længere får EU-rabat på uddannelser, men at de fremover kan komme til at betale skyhøje beløb på linje med amerikanere, russere og kinesere. På kort sigt kan det betyde, at færre tager til Storbritannien for at studere, og på længere sigt, at nye ledere ikke nødvendigvis skal vælge engelsk som deres primære sprogområde, når de søger ud i verden.

“Vi bliver nødt til at vænne os til andre sprog og kulturelle samarbejdsmønstre, end dem vi har været vant til. Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring for lederne. De skal nok håndtere det, men som danskere starter vi lidt tilbage på spillepladen, fordi vi har været så tæt sammenvævet med Storbritannien,” siger Henrik Bach Mortensen.

På kort sigt frygter hverken Henrik Bach Mortensen eller Lars Thuesen, at Brexit vil have nogen betydelig indflydelse på arbejdsmarkedet for danske ledere. Eksempelvis arbejder den britiske regering ifølge Lars Thuesen på en indvandringslovgivning, der vil sikre højtuddannede fortsat adgang til Storbritannien:

“De taler om en indtægtsgrænse på 30.000 pund, så hvis du får et job til over 30.000 pund (251.000 kr.) - og det vil du jo typisk gøre som leder - så vil du stadig have mulighed for at flytte herover. Så der er ingen grund til panik, men man skal bare være indstillet på, at der bliver mere bureaukrati i den forbindelse,” siger Lars Thuesen.

Alternativer til Storbritannien
Spørgsmålet er dog, om Danmark kan fastholde sin stærke position på det britiske marked og de lederstillinger, der følger med, hvis man spejder lidt længere ud i fremtiden.

“Forhåbentligt vil vi i store træk kunne opretholde handlen, og forhåbentlig vil danske virksomheder have adgang til at investere i Storbritannien, som de har haft hidtil, men spørgsmålet er, om det bliver lige så interessant fremover. Hvis Storbritanniens centrale placering som økonomisk center svækkes, så bliver man også nødt til at kigge andre steder hen med sin handel,” siger Henrik Bach Mortensen.

På trods af usikkerheden om det fremtidige samarbejde med Storbritannien, mener Ledernes direktør dog stadig, at der er grund til optimisme: Skilsmissen kunne være indledningen til nye gode partnerskaber – ikke mindst, hvis EU formår at skabe en stærk, sammenhængende økonomi, hvor Danmark fremover vil kunne bruge endnu flere kræfter.

Brexit på fem sekunder

Brexit er en sammenskrivning af British og Exit. Kursen ud af EU blev sat ved en folkeafstemning den 23. juni 2016, hvor 51,9 procent af briterne stemte for og 48,1 procent i mod. Brexit blev sat i gang den 29. marts 2017, da den konservative leder og premierminister Theresa May iværksatte Lissabontraktatens Artikel 50. Ifølge traktaten udtræder Storbritannien formelt af EU den 29. marts 2019 kl. 11.00.