Største nedgang siden finanskrisen - og det bliver værre

Af Niklas Praefke, cheføkonom i Lederne.

Dagens tal viser – måske ikke så overraskende – at nedgangen særligt har ramt persontransport, hoteller og restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid. Mens der i 1. kvartal ikke var tydelige tegn på nedgang i de vareproducerende erhverv som landbrug, industri og byggeri.

Når vi får tal for 2. kvartal, vil vi desværre formentlig se, at også industrien er ramt. De foreløbige erhvervstillidstal viser i hvert fald, at industriens ordrebøger er blevet tyndere, og det skyldes i høj grad den nedgang, vi har set på vores eksportmarkeder.

Selvom dagens tal er slemme, så venter der endnu værre tal i 2. kvartal, som vil slå alt, hvad vi tidligere har set. Nedlukningen af det danske samfund ramte nemlig først i løbet af marts, og dermed blev kun 20 procent af arbejdsdagene i 1. kvartal ramt af nedlukningen. Nedlukningen kommer altså til at have større effekt i 2. kvartal, hvor vi godt kan indstille os på, at BNP falder med over 10 pct.

Forhåbentlig vil 2. kvartal dog samtidig være et vendepunkt. Mange har talt om et V-formet forløb af krisen, hvor nedgangen bliver kortvarig, og væksten vender eksplosivt tilbage. Desværre tror jeg, at dette er er alt for optimistisk. Coronakrisen har ført til en stor stigning i ledigheden, bratte fald i forbrugertilliden, og samtidig er vores største eksportmarkeder hårdt ramt. Genopretningen kommer med andre ord til at tage tid.

Fx tog det efter finanskrisen 21 kvartaler, altså godt fem år, før den økonomiske aktivitet var oppe på samme niveau som før finanskrisen. Det her er dog en helt anden krise, men det er en god reminder om, at genopretningen kan tage lang tid, og at økonomien ikke slipper uskadt gennem så stor en økonomisk tilbagegang. Derfor er der også behov for, at man politisk tager initiativ til at kickstarte økonomien. I den forbindelse foreslog Venstre i går at halvere momsen for resten af året for at sætte gang i forbruget. Det flugter langt hen ad vejen med forslaget fra Ledernes Hovedorganisation om at nedsætte momsen for de hårdest ramte erhverv, men Venstres forslag kræver en dispensation fra EU, da EU’s momsregler fastslår, at den generelle momssats kun kan sættes ned til 15 pct.

Fordelen ved Venstres forslag er, at det ikke skævvrider forbrugernes adfærd og favoriserer visse brancher frem for andre, da momsnedsættelsen skal gælde for alle erhverv. Ulempen er, at det er dyrt, fordi det offentlige forpligter sig til at hjælpe alle virksomheder, også de, der er gået uskadt gennem krisen.

Læs også: Genåbning hjælper ikke på erhvervstilliden

Hvis man for alvor vil sparke gang i privatforbruget, så kunne man fx kombinere nedsættelsen af momsen med en udbetaling af de indefrosne feriepenge. Det tiltag vil endda forbedre de offentlige finanser i år, da der skal betales skat af feriepengene, som mere end modsvarer de offentlige lavere offentlige indtægter ved en lavere moms.

Desværre hjælper det ikke de ramte eksportvirksomheder, som bliver den helt store udfordring at få i gang igen. For det siger næsten sig selv, at det er svært at få gang i eksporten ved at gennemføre tiltag herhjemme.

Mere end hver 11. private beskæftigede er på lønkompensation
Det er ikke kun BNP-tallene, som viser, at dansk økonomi er i knæ. Nye tal fra Erhvervsstyrelsen viser også, at over 170.000 danske lønmodtagere bliver kompenseret via statens hjælpepakke for lønkompensation.

Det betyder, at omkring 220.000 personer nu enten er blevet afskediget eller hjemsendt med lønkompensation som følge af coronakrisen. Det svarer til mere end hver 11. private beskæftigede. Og en del af dem på lønkompensation vil uheldigvis nok ende i ledighedskøen, når lønkompensationsordningen udløber. Næsten hver tredje leder forventer, at deres virksomhed bliver nødt til at fyre nogle af de medarbejdere, der ellers har været på lønkompensation, når ordningen ophører 8. juli. Det viser en undersøgelse lavet af Ledernes Hovedorganisation.

Det er ikke kun herhjemme, at arbejdsmarkedet bløder. I går fik vi tal for antallet af ansøgere til ledighedsunderstøttelse i USA. Tallene viser, at yderligere 3 mio. amerikanere ansøgte om hjælp i sidste uge. Samlet set har næsten 36,5 mio. amerikanere tilmeldt sig ledighedskøen de forgange otte uger, hvilket altså vidner om, hvor hårdt vores største eksportmarked er ramt, og dermed også, hvilke problemer vores eksportvirksomheder døjer med.

Man kan dog håbe, at den gradvise genåbning i USA vil betyde, at udviklingen vender. Det amerikanske arbejdsmarked er meget fleksibelt, hvorfor vi også hurtigt vil se mange komme tilbage i job, uanset om de i dag er fyret permanent eller midlertidigt.