Større jobtab end under finanskrisen

Genåbningen er i fuld gang, og herhjemme har Folketinget valgt at sætte ekstra fart på genåbningen, da politikerne aftenen før Kristi himmelfartsdag annoncerede en udvidet genåbning, som bl.a. byder på en åbning af en række kultur- og uddannelsesinstitutioner, mens offentligt ansatte vest for Storebælt igen kan møde på arbejde. Henover sommeren kan vi også se frem til, at grænsen for forsamlingsforbuddet hæves til 30-50 personer.

Til gengæld er planen for åbning af landegrænserne stadig uafklaret, og vi først får svar senere på ugen, når regeringen melder ud om sin beslutning.

Det er godt nyt, at genåbningen sker i et hurtigere tempo, og hvis ikke vi ser store tilbageslag i fx smittespredningen, så har vi formentlig set bunden af den økonomiske nedtur for denne gang. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at vi på trods af genåbningen ikke er tilbage på normal aktivitet, og genopretningen vil tage tid. Flere erhverv – og grænserne - er stadig lukket ned, og andre døjer stadig med efterdønningerne af nedlukningen.

Et konkret eksempel er de biografer, som har fået lov til at genåbne. For det første kan der være en frygt hos mange danskere for at sætte sig ind i en sal med flere mennesker, og dernæst så plages biograferne af, at der ikke er nogen nye, store film, som har premiere, og som kan trække publikum til.

Senere på ugen får vi også nyt fra regeringens økonomiske ekspertgruppe, som onsdag offentliggør sine anbefalinger til udfasningen af hjælpepakkerne. Og så ventes EU-kommissionen på onsdag at fremlægge sit forslag til en fælles genopretningsfond. I forvejen er der lagt op til hårde forhandlinger med Danmark i centrum sammen med Sverige, Holland og Østrig.

De fire lande, som er blevet døbt ”de sparsommelige fire” kæmper nemlig imod et ønske fra et flertal af EU-lande om at lave en fond, der skal finansieres via fælles gældsudstedelse, som så kan yde kontant tilskud til de hårdest ramte områder i EU-landene. De sparsommelige fire ønsker i stedet, at pengene skal gives som lån til landene med krav om reformer.

25.000 job gik tabt i marts

Mens mange holdt en forlænget weekend fredag, kom Danmarks Statistik med nye tal for lønmodtagerbeskæftigelsen, som viste, at 25.000 job gik tabt i marts.

Da en stor del af beskæftigelsesfaldet skete efter nedlukningen midt i marts, så viser marts-tallet ikke den fulde effekt. Det vil med andre ord sige, at vi kan forvente at se yderligere fald, når næste opgørelse offentliggøres.

Selvom vi kan se frem til værre tal, så var faldet i marts det største månedlige fald, der er registreret siden statistikkens start i 2008 – og dermed større end noget fald under finanskrisen.

Coronakrisen har ramt det danske arbejdsmarked med hidtil uset styrke, og der er ingen tvivl om, at endnu flere ville være blevet arbejdsløse, hvis ikke lønkompensationsordningen var blevet indført, hvor arbejdsgiverne kan få kompensation for op til 30.000 kr. om måneden pr. hjemsendt medarbejder.

Indtil videre har det ført til, at over 200.000 danskere er på lønkompensation.

Ordningen udløber 8. juli, og i øjeblikket er der en stor diskussion om, hvorvidt man skal forlænge ordningen eller lade den løbe ud.

Argumentet for at udfase ordningen hurtigst muligt er, at man ellers holder liv i flere usunde virksomheder, som ikke er produktive nok. Derfor vil det være bedst at lade disse virksomheder lukke ned hurtigst muligt, så man i stedet kan få ressourcerne hen i mere produktive og sunde virksomheder.

Argumentet for at forlænge ordningen er derimod, at flere erhverv stadig er ramt af nedlukningen, hvorfor det er helt urimeligt at udfase ordningen og afmontere støttehjulene, inden de har sat sig i sadlen igen.