Sidste uge inden genåbningen?

Allerede i går meldte Statsministeren ud, at den gradvise genåbning vil tage tid, og at vi nok ikke vender tilbage til normaltilstande, før vi har en effektiv vaccine mod eller behandling af COVID-19.

Det vil alt andet lige betyde, at genstarten af dansk økonomi vil tage lidt længere tid.

Omvendt vil en hurtig og vidtgående genåbningen være forbundet med risiko for, at vi bliver nødt til at lukke ned igen pga. stigende smitte. Men hvordan genåbningen præcist vil forløbe, må vi altså afvente statsministerens ord for at finde ud af.

Ny konkursbølge i Danmark?
På den økonomiske nøgletalskalender var der endelig lagt op til, at vi i dag ville få et mere opdateret billede af situationen i dansk økonomi med nye konkurstal for marts. Desværre lukkede Sø- og Handelsretten og alle andre skifteretter i lighed med andre offentlige institutioner ned fra 12. marts pga. COVID-19 og overgik til nøddrift i behandlingen af konkursbegæringer.

Det betyder, at der i praksis primært behandles egenbegæringer om konkurs samt øvrige hastesager, og at behandlingen af øvrige begæringer er udsat. Det er bekymrende, at vi ikke kan se, hvor mange virksomheder, der tvunget til at lukke som følge af coronakrisen. Dermed kommer vi lettere til at undervurdere konsekvenserne af COVID-19. Selv normalt sunde virksomheder er pludseligt blevet presset til det yderste. Nogle virksomheder har således mistet store dele af deres indtægter, mens de stadig hænger på regningerne.

20.000 meldte sig ledige i sidste uge
De daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 20.363 personer meldte sig ledige i sidste uge. Det er 3.000 flere end ugen før og skyldes til dels opsigelsesvarsler pga. månedsskiftet i sidste uge.

Den samlede ledighed er dog samlet ”kun” vokset med 9.105 personer. For selvom mange melder sig ledige, er der også personer, som forlader ledighedskøen igen. Eksempelvis fordi, de finder nyt arbejde eller påbegynder uddannelse.

Der har generelt været en tendens til, at ledigheden på det seneste er steget lidt mindre end lige efter nedlukningen af Danmark, hvilket blandt andet skyldes hjælpepakkerne. Men selvom ledigheden ikke stiger lige så voldsomt, så er krisen ikke ovre. Det er forventningen, at ledigheden vil fortsætte med at stige de kommende dage og uger, og det vil kræve yderligere politisk hjælp for at dæmme op for dette – især hvis genåbningen bliver langvarig.

Vismændene viser Corona-scenarier for dansk økonomi
I lyset af den meget kraftige tilbagegang i økonomien har de økonomiske vismænd her til formiddag valgt at offentliggøre to scenarier for, hvordan dansk økonomi kan tænkes at udvikle sig i år.

De to scenarier, som vismændene har døbt henholdsvis det optimistiske og pessimistiske scenarie, adskiller sig groft sagt fra hinanden ved, om der opstår en anden smittebølge til efteråret - med deraf følgende nedlukning og nye hjælpepakker - eller ej.

I det optimistiske scenarie ser vi ikke en anden smittebølge, og her ventes dansk økonomi relativt hurtigt at vende tilbage til normalniveau. Alligevel antages det, at BNP vil falde med omkring 3,5 pct. i år. Selv det positive scenarie indebærer altså en nedjustering af prognosen fra efteråret på hele 5 pct.point.

I det andet og pessimistiske scenarie skønner vismændene, at BNP falder med hele 5,5 pct. i år, og at der samtidig opstår et underskud på de offentlige finanser på ca. 9 pct. af BNP.

Begge scenarier indebærer store offentlige underskud og en stigning i den offentlige gæld. De offentlige finanser er dog i udgangspunktet sunde, og forværringen af de offentlige finanser er som udgangspunkt midlertidig. Derfor indebærer svækkelsen af de offentlige finanser i sig selv ikke nogen nævneværdig svækkelse af den finanspolitiske holdbarhed på længere sigt.

Det er dog sandsynligt, at coronakrisen vil sætte sig spor også ind i 2021 - særligt, hvis der kommer en anden smittebølge, og at svækkelsen af de offentlige finanser ikke kun bliver kortvarig.

Amerikansk jobrapport overraskede negativt
Fredag blev den amerikanske jobrapport offentliggjort for marts. Samlet set faldt beskæftigelsen i USA med 701.000 personer, hvilket er det største fald siden marts 2009. Dermed er 113 måneders uafbrudt fremgang på arbejdsmarkedet blevet brudt.

Faldet er blot en forsmag på endnu værre tal om en måned. De seneste to uger har vi nemlig set en kæmpe stigning i den amerikanske ledighed på 10 mio. Det er uden sammenligning den største stigning nogensinde.

Tallene i fredagens jobrapport er dog indsamlet inden den store stigning i ledigheden, så den stigning kommer vi først til at se i næste månedstal. Allerede nu vurderes det, at ledighedsprocenten kan stige til op mod 15 pct. mod 4,4 pct. i dag. Selvom det er stilhed før stormen, så blæser det allerede – og det giver også modvind til dansk økonomi.

Den eksplosive stigning i ledigheden skaber grund til bekymring for, hvor dyb og langvarig krisen bliver i USA. Når verdens største økonomi og Danmarks største eksportmarked bliver ramt, så rammer det verdensøkonomien og dansk økonomi. En dyb økonomisk krise i USA vil derfor øge behovet for yderligere økonomisk hjælp til de danske virksomheder.

LÆS OGSÅ: Det amerikanske arbejdsmarked styrtbløder