Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Se positivt på medarbejdernes jobskifteønsker

OPFØLGNING PÅ UGENS DILEMMA: Virksomheden får mulighed for at vise sig fra sin bedste side, når den hjælper medarbejdere videre i deres karriere.

I sidste uges dilemma stod Mette over for en ærgerlig situation. To af hendes dygtigste medarbejdere havde givet udtryk for, at de ville søge nye udfordringer inden for virksomheden.

Mettes marketing team er flyvende, og derfor var det en meddelelse, der ramte hende hårdt. Men hun skal huske at se på de positive ting ved medarbejdernes udviklingsønsker.

Når medarbejdere forlader et team er der stor mulighed for, at andre i teamet begynder at blomstre.

Ledelsesrådgiver hos Lederne Trine Dilèng

- Muligheden for at flytte afdeling og udvikle sig i en organisation er værdifuldt for både medarbejdere og virksomhed, og det sender et rigtig godt signal internt. Sådan lyder beskeden fra ledelsesrådgiver hos Lederne Trine Dilèng, der også ser positive tegn ved Mettes ledelsesstil, når hun hører om dilemmaet.

LÆS OGSÅ: Du kan ikke holde på en, der vil noget andet

- Det er i sig selv utrolig positivt, at Mette har skabt en atmosfære i teamet, hvor medarbejderne kommer og fortæller om deres ambitioner og planer om at rykke videre, siger Trine Dilèng.

I en sådan situation skal Mette også se mulighederne for hendes eget team i stedet for at have en negativ indgangsvinkel til medarbejdernes jobskifteønsker.

- Når medarbejdere forlader et team er der stor mulighed for, at andre i teamet begynder at blomstre. Ofte udvikler andre medarbejdere sig, når der bliver skabt plads, forandringer og mulighed for at vokse, siger Trine Dilèng, som anbefaler mulighed nummer tre, hvor Mette hjælper de to medarbejdere videre i deres karriere internt i virksomheden.

Ved at hjælpe de to medarbejdere godt videre i virksomheden kan deres viden, erfaringer og engagement blive bevaret i organisationen.

Ledelsesrådgiver hos Lederne Trine Dilèng

- Mette skal hjælpe de to medarbejdere godt videre i virksomheden. På den måde kan deres viden, erfaringer og engagement blive bevaret i organisationen, og hun får samtidig mulighed for at udvikle de tilbageværende medarbejdere ved at give dem mere udfordrende opgaver, fortæller Trine Dilèng.

Før det kan lade sig gøre at rykke videre, ligger der en vigtig ledelsesopgave for Mette i at engagere og udfordre de to medarbejdere, så de forbliver motiveret i perioden, siger Trine Dilèng.