Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Nyheder

Professionel arbejdsmiljørådgivning til halv pris

14. oktober 2015

Har du brug for hjælp til arbejdsmiljøforbedringer? Arbejdstilsynet åbner nu for en pulje på 8,9 millioner kroner, som du kan søge til at få dækket halvdelen af udgifterne til en arbejdsmiljørådgiver.

Rådgivningen tager udgangspunkt i nedbringelse af arbejdsulykker, forbedring af det psykiske arbejdsmiljø eller nedbringelse af medarbejdere, der overbelaster muskler og skelet.

- Det er ofte en stor hjælp for virksomhederne at få nogle rådgivere ind over arbejdsmiljøindsatsen. Denne pulje er en rigtig god mulighed for, at du som leder kan få sat nogle arbejdsmiljøforbedringer på skinner, siger chefkonsulent hos Lederne Signe Tønnesen.

Der gives ikke tilskud til rådgivning i forbindelse med opfyldelse af et påbud fra Arbejdstilsynet.