Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Parterapi skal løse offentlig ledelseskrise

21. marts 2016

En ekspert i organisationspsykologi sammenligner i det elektroniske tidsskrift Ledelse i Dag forholdet mellem "kolde og varme hænder" i det offentlige med et ægteskab i dyb krise.

På den ene side står djøf’erne, der arbejder på centralt hold i kommuner, regioner og stat – på den anden står de fagprofessionelle, der arbejder på skoler, sygehuse og på plejehjem. I medierne ofte kaldet henholdsvis kolde og varme hænder.

- I de senere år er der opstået et gensidigt fjendebillede mellem djøf’erne og de fagprofessionelle i det offentlige. Men i virkeligheden stammer samarbejdsproblemerne fra den offentlige styringsmodel, New Public Management, som er altdominerende inden for det offentlige system i Danmark, siger Steen Visholm, der er professor i gruppe- og organisationspsykologi på Roskilde Universitet til Ledelse i Dag.

Læs på Ledelse i Dag

Stram økonomistyring harmonerer ikke med et samtidigt krav om kvalitet, ordentlighed og rettighed i opgaveløsningen.

Professor på Roskilde Universitet Steen Visholm

Fjendebillederne er båret frem af medierne, hvor der skydes med skarpt på "djøfisering" og "regnearksledelse", mens de fagprofessionelle gennem tiden er blevet beskyldt for mangel på ansvarlighed og en forestilling om, at alt kan løses med flere penge og mere tid med borgeren. Psykologiprofessoren peger på, at New Public Management med sit fokus på markedsvilkår, målstyring og kontrol skaber konflikter.

LÆS OGSÅ: Politisk virkelighed bremser for god ledelse i kommunerne

- Stram økonomistyring harmonerer ikke med et samtidigt krav om kvalitet, ordentlighed og rettighed i opgaveløsningen, siger Steen Visholm og illustrerer med et eksempel:

En kommunes budget til socialt arbejde er brugt op efter årets første syv måneder. Der opstår en akut situation med behov for massive, indgribende foranstaltninger. Medarbejderne lykkes ikke med arbejdet, hvis budgettet overskrides – men heller ikke, hvis sagen syltes.

Det er ikke ”Hot Hands”’ skyld, at djøf’erne føler sig misforståede, og det er ikke djøf’ernes skyld, at ”Hot Hands” føler sig magtesløse.

Professor på Roskilde Universitet Steen Visholm

- Det er et catch 22, der slider på medarbejderne og fordrer usunde overlevelsesstrategier og finder syndebukke. Men det er ikke "Hot Hands"’ skyld, at djøf’erne føler sig misforståede, og det er ikke djøf’ernes skyld, at "Hot Hands" føler sig magtesløse. Ansvaret ligger i New Public Managements styringslogik, siger Steen Visholm.

LÆS OGSÅ: Politikere og ledere i fælles kamp for bedre dialog

Som parterapi forslår Steen Visholm, at begge medarbejdergrupper indstiller beskydningen og indser, at der er gode intentioner for velfærdssamfundet på begge sider.

- Djøf’ere gemmer ofte på stort samfundssind og valgte oprindeligt deres uddannelse for at få et retfærdigt samfund. Og skolelæreren, SOSU-assistenten og sygeplejersken gemmer ofte på en stærk økonomisk sans og prioriteringsvilje. Begge parter må tage ansvar for at stoppe dæmoniseringen af den anden part, for den virkelige synder er styringsideologien og de indbyggede psykologiske spændinger, der følger af New Public Management, siger Steen Visholm