Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Nulfejlskultur dræber innovation

03. oktober 2016

Hvis det skal lykkes at skabe innovative arbejdspladser, må ledere gå mere hårdhændet til værks i kampen mod nulfejlskultur. Sådan lyder budskabet fra en af verdens førende ledelsesforskere, Julian Birkinshaw, i en ny artikel i Ledernes elektroniske tidsskrift Ledelse i Dag.

Langt de fleste ledere er i dag bevidste om vigtigheden af innovative arbejdspladser, hvor medarbejdere tør tage risici, lære af deres fejl og ikke er bange for at træde ved siden af. I virkelighedens verden er det dog kun de færreste etablerede virksomheder, der understøtter det i praksis. I de fleste organisationer belønnes folk, når de lykkes og ikke når de mislykkes. Derfor gemmes de fejlslagne projekter godt af vejen, og organisationer går glip af værdifuld læring.

Det mener den britiske professor i strategi og entrepreneurship ved London Business School Julian Birkinshaw.

- Alle virksomheder siger i dag, at deres organisationer skal lære af deres fejl, og de ved også, at det kan bidrage til vækst. Men alligevel har de svært ved at efterleve det i praksis. Ved kun at fokusere på det, der lykkes, fremelsker man en adfærd, hvor ansatte spiller sikkert, og hvor fejl gemmes væk. Det har de konsekvenser, at organisationer begår de samme fejl igen og igen, og at organisationer i dag slet ikke er så innovative, som de kunne være, siger Julian Birkinshaw.

Omkostningerne er jo altid lette at få øje på. Men ved at eksplicitere gevinsterne, bliver det det tydeligere for alle, at fiaskoer også skaber værdi

Ledelsesforsker Julian Birkinshaw

Fiaskoer skaber også værdi
Konkret foreslår Julian Birkinshaw, at ledere systematisk opstiller en ligning i forbindelse med ethvert afsluttet projekt, der ikke går som forventet. Her oplister man alt, man har lært, lige fra samarbejdsproblemer, nye efteruddannelsesbehov til nye markedstrends eller skiftende brugerpræferencer. I ligningen nævnes også alle projektets omkostninger: Både de direkte, materielle omkostninger, men også de indirekte omkostninger. Det kunne eksempelvis være tabt renommé eller interne tab på grund af demotiverede medarbejdere, kriser og konflikter.

- Det essentielle ved denne øvelse er, at vi begynder at dokumentere de immaterielle gevinster og dermed fordelene ved kuldsejlede projekter. Omkostningerne er jo altid lette at få øje på. Men ved at eksplicitere gevinsterne, bliver det det tydeligere for alle, at fiaskoer også skaber værdi, påpeger Julian Birkinshaw.

LÆS OGSÅ: Autentiske ledere har ikke svar på alt

Han foreslår ledere at implementere en bedre lærings- og fejlkultur gennem tre trin. For det første skal organisationen etablere en standardrutine, hvor læring og indsigt indsamles fra relevante ledere og medarbejdere efter fejlslagne projekter. Næste trin er at sørge for, at læringen fra de ting, der går galt, bliver spredt til hele organisationen. Endelig skal man, ifølge Birkinshaw, på øverste organisatoriske niveau sikre, at institutionaliseringen og de nye rutiner holdes ved lige, og at den viden, der opsamles, bruges fremadrettet.

- Vi har i årtier ret ensidigt evalueret ledere og medarbejdere på det som kan måles i kroner og ører. Virksomheder ved godt, at det er alt for unuanceret, og mange forsøger at indføre nye metoder. Men så snart de bliver pressede, vender de tilbage til kun at fokusere på det kvantificerbare. Det er derfor, at udviklingen går langsomt. Men det gode er trods alt, at den går i den rigtige retning, siger Julian Birkinshaw.