Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mellemledere holdes væk fra strategibordet

06. juni 2016

Mellemlederne bliver i alt for ringe grad inviteret indenfor, når strategien skal lægges. Det er en farlig tendens, der fører til forretningsmæssig fiasko, mener ledelsesprofessor Flemming Poulfelt og serieiværksætter og strategiprofessor Michael Moesgaard Andersen.

I alt for mange tilfælde er det enevældigt topledelsen – måske sammen med en flok eksterne konsulenter – der udtænker de store master planer for virksomheden. Mellemledere, der ellers sidder med vigtig viden om kunder, markeder og dagligdagen, inviteres ikke med om strategibordet. Denne top-down-styrede tilgang til strategi er farlig, fordi man uden mellemlederes værdifulde input risikerer at rulle en strategi ud, der ender med at fejle og i værste fald kører virksomheden i sænk, advarer Flemming Poulfelt og Michael Moesgaard Andersen i en ny artikel i det elektroniske tidsskrift Ledelse i Dag.

Topledelser er ofte ”programmerede” til at mene, at de har den fulde forståelse, en omnipotens, hvor man ikke efterspørger meldinger fra maskinrummet.

Strategiprofessor og iværksætter Michael Moesgaard Andersen

- Der ligger, ikke mindst i idéskabelsen, et kæmpe uforløst strategipotentiale hos mellemlederne. Men topledelser er ofte "programmerede" til at mene, at de har den fulde forståelse, en omnipotens, hvor man ikke efterspørger meldinger fra maskinrummet. Topledelsen betragter mellemledere som en form for driftsherrer frem for at invitere dem til at fortælle om det, de ser, siger Michael Moesgaard Andersen.

LÆS OGSÅ: Fra strategi til virkelighed – sammen

Halvdelen af strategier fejler

Flemming Poulfelt og Michael Moesgaard Andersen er aktuel med en ny bog, der kort og godt hedder "Strategi", hvor de gør op med den top-down-styrede tilgang til strategi. Problemet er, at omkring halvdelen af alle strategier ender med at fejle, fordi topledelsen ikke fået mellemledernes hjælp til at belyse de blinde pletter, der uundgåelig er, fordi man som topledelse og bestyrelse ikke har den samme føling med dagligdagen på "gulvet", forklarer de.

Skal man undgå at køre i hegnet, er det afgørende, at topledelsen åbent inviterer mellemlederne til at fortælle om den virkelighed, de oplever.

Ledelsesprofessor Flemming Poulfelt

- De fleste virksomheder burde have et "Blind Spot Detection Center", for forandringer sker i dag i et tempo, som kræver, at industrier konstant er i sync med markedet og virkeligheden omkring dem. Skal man undgå at køre i hegnet, er det derfor afgørende, at topledelsen åbent inviterer mellemlederne til at fortælle om den virkelighed, de oplever, siger Flemming Poulfelt.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du en disruptiv leder

Et opgør med top-down-styret strategiarbejdet kræver, at topledelsen på den ene side skal give mellemlederne decideret invitationer til at møde op på den strategiske bane. På den anden side skal mellemledere også selv blive bedre til at indtage banen og bidrage med deres viden om kunder og markeder, påpeger Flemming Poulfelt. Mellemledere har også et ansvar i forhold til at lede opad, selv om det er en svær disciplin.

- Naturligvis kræver det mod at gå til ledelsen med sin viden, de steder man ikke bliver inviteret til det. Men jeg synes også, der mange steder er tendens til det, jeg kalder mellemlederklynk: "vi kan ikke …", "vi må ikke …". Men at blive afvist én gang betyder ikke, at intet kan lykkes. Magt er noget, man tager, også som mellemleder, siger Flemming Poulfelt.

Læs på Ledelse i Dag