Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Manglende selvindsigt fører til fiaskoledelse

25. januar 2016

Moderne ledere skal være autentiske, og det kræver, at lederne har selvindsigt. Har de ikke det, fremstår de som elefanter i et glasbur, og resultatet bliver ofte fiaskoledelse. Det fastslår direktør hos Lederne Vibeke Skytte.

I en ny klumme, der netop har været bragt i Berlingske og på Business.dk, slår Vibeke Skytte fast, at synlig og autentisk ledelse er nødvendig både nu og i årene, der kommer.

Autentisk ledelse handler for mig i høj grad om selvindsigt og integritet.

Direktør hos Lederne Vibeke Skytte

- Veluddannede og kompetente medarbejdere er fuldt ud i stand til at tænke selv og kan i høj grad se sammenhænge på tværs af en organisation, og her kan vi som ledere ikke bare udøve ledelse som venstrehåndsarbejde eller uden tanke for, hvad der er virksomhedens kultur eller normer. Autentisk ledelse handler for mig i høj grad om selvindsigt og integritet. Ledere skal fremstå som "hele" ledere, som medarbejderne følger sig trygge ved, og som kan skabe engagement og motivation, understreger Vibeke Skytte.

LÆS OGSÅ: Giv chefen feedback på dårlig opførsel

Autentisk ledelse starter med selvindsigt, og for ledere uden den fornødne selvindsigt er der ifølge direktøren lang vej til god ledelse.

Når jeg har oplevet ledere, der ikke har haft den fornødne selvindsigt, men alligevel har forsøgt at være autentiske, er de ofte blevet oplevet som en elefant i et glasbur,

Direktør hos Lederne Vibeke Skytte

- Manglende selvindsigt fører desværre ofte til fiaskoledelse, som kan have fatale følger på sigt. Når jeg har oplevet ledere, der ikke har haft den fornødne selvindsigt, men alligevel har forsøgt at være autentiske, er de ofte blevet oplevet som en elefant i et glasbur, fordi de enten har været ualmindeligt klodsede i mangel af sociale kompetencer eller har trådt fuldstændigt ved siden af i forsøget på at skabe en afslappet og mere personlig stemning, skriver Vibeke Skytte i sin klumme.

Om Vibeke Skytte

Vibeke Skytte

Klummen er bragt i Berlingske den 20. januar 2016, hvor direktør hos Lederne Vibeke Skytte er fast klummeskribent. Hver onsdag skriver hun et nyt perspektiv på ledelse enten gennem personlige erfaringer eller med udgangspunkt i Ledernes nye undersøgelser. Klummerne bringes både i den trykte avis og på Business.dk.

Vibeke Skytte er direktør for afdelingen Job og Ledelse og har det overordnede ansvar for Team Ledelse, Arbejdsmiljø og Uddannelse.