Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Magt kan korrumpere ledere

17. juli 2017

Ledere bruger deres gode sociale og faglige kompetencer til at avancere i graderne, men når magtens tinder er nået, glemmer nogle ledere de grundlæggende sociale forudsætninger, der i sin tid gjorde dem til ledere. Berkeley-professor Dacher Keltner anbefaler ledere at fastholde den anstændige opførsel, så de forbliver gode ledere.

I mere end 20 år har professor i socialpsykiatri ved University of California, Berkeley, Dacher Keltner studeret lederes adfærd på vej op ad karrierestigen gennem empiriske undersøgelser. Berkeley-professoren fortæller i en artikel fra Ledelse i Dag om, hvordan man bliver leder og undgår at blive korrumperet af sit lederjob.

Ledere bør huske at fastholde de positive træk, når de starter deres karriere, så de fra begyndelsen får udviklet en ledelsespraksis, der også trækker på empati, taknemmelighed og generøsitet

Berkeley-professor Dacher Keltner

 - Undersøgelserne viser, at der især er to typer af adfærd, der bærer folk frem i karrieren. Det ene handler om at have gennemslagskraft, være udadvendt, innovativ og modig og turde tale sin sag, hvad der ikke er så overraskende. Og det andet handler om mere sociale træk og om at være imødekommende, lyttende, god til at samarbejde og til at sætte sig ind i, hvordan andre tænker og føler. Altså nogle yderst empatiske sider, som der er meget mindre opmærksomhed omkring inden for ledelsesdebatten, siger Dacher Keltner.

LÆS OGSÅ: Ledere skal genvinde kontrollen over deres budskaber

Når ledere opnår magt mister nogle ledere følingen med de sociale træk, som i sin tid hjalp dem til at blive ledere. Der er lavet studier, der viser, at mennesker, der befinder sig i magtfulde positioner, er tre gange så tilbøjelige til at afbryde andre, multitaske under møder og hæve stemmen end mennesker i mindre magtfulde positioner. Dacher Keltner fortæller, at der findes helt naturlige forklaringer på den ændrede adfærd. Når mennesker føler sig magtfulde frigives et stof i hjernen, som har samme virkning som narkotika. Stoffet giver energi, oplevelsen af kontrol og et øget antal impulsive handlinger.

- Men samme impulsivitet betyder dog i sociale sammenhænge, at magtfulde mennesker også får større tendens til at forfølge egeninteresser på andres bekostning, siger Dacher Keltner.

Den gode leder reflekterer over sin adfærd
Berkeley-professoren påpeger samtidig, at når et menneske bliver mere magtfuld, vil omgangskredsen ændre adfærd over for personen. Eksempelvis vil en forfremmelse fra teammedlem til teamchef ændre de tilbageværende teammedlemmers tilgang til den nye chef, fordi han eller hun får stor indflydelse på deres fremtid.

- Folk omkring særligt indflydelsesrige mennesker begynder at behandle dem bedre jo mere magt og anseelse, de får. Omgivelserne opfører sig mere flatterende over for dem, kritiserer dem mindre, roser dem mere og forærer dem ting, hvilket gør det lettere for dem at komme til at misbruge deres magt. Derfor er en væsentlig pointe, at det her ikke bare sker for sociopater, siger Dacher Keltner.

LÆS OGSÅ: Ledere skal stille spørgsmål til deres spejlbillede

Hvis man skal blive en dygtig leder, er det nødvendigt, at man kan se ud over de komplimenter og den manglende kritik, som en lederstilling kan medføre. Såfremt ledere ikke kan se udover komplimenter, risikerer de at gøre medarbejderne umotiverede og stressede. Derfor er evnen til at reflektere over sine beslutninger og adfærd, ifølge Dacher Keltner, en af de evner, der skiller en god leder fra en dårlig.

- Ledere bør huske at fastholde de positive træk, når de starter deres karriere, så de fra begyndelsen får udviklet en ledelsespraksis, der også trækker på empati, taknemmelighed og generøsitet. Noget, der handler om at indarbejde små praksisser, mens man udvikler sig, så de bliver til en fast bestanddel af ens ledelsesstil, siger Dacher Keltner.

Læs også