Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Målstyring skaber frygt for at begå fejl

18. september 2017

Spørger man vidensmedarbejdere, hvor de arbejder bedst, når de skal koncentrere sig om en vanskelig opgave, svarer over halvdelen, at det ikke er på deres arbejdsplads. Det er en kæmpe ledelsesmæssig udfordring, fastslår forskeren og konsulenten Helle Hedegaard Hein i en video på lederne.dk.

- Vi taler meget om, at vi i fremtiden skal leve af kreativitet, innovation og disruption. Men vi skaber i stigende grad arbejdspladser, som gør det absurd vanskeligt for medarbejderne at levere den kreative vare. Samtidig kræver ledere i stigende grad, at medarbejderne skal være til stede på den arbejdsplads, hvor de altså ikke kan levere deres bedste arbejde, siger Helle Hedegaard Hein i videoen.

Lederne bør bruge mere tid på at interessere sig for medarbejdernes motivation og drivkræfter – og i stedet for at holde MUS-samtaler, bør lederne indkalde til motivationssamtaler med medarbejderne

Forsker og konsulent Helle Hedegaard Hein

Hun advarer samtidig mod den stigende brug af målstyring og det, hun betegner som ”præstations-paradigmet”.

- Præstations-paradigmet er kreativitetens og innovationens værste fjende, fordi den hæmmer det, vi populært kalder ”ud-af-boksen-tænkning”. Til præstations-paradigmet hører ledelsesredskaber som performance management, bonusprogrammer og målstyring. Medarbejderne tilskyndes til at nå målet så hurtigt og driftssikkert som muligt. Men kreativ tænkning tager tid og kræver mange afstikkere og fejlskud. I en målstyret præstationskultur belønner man sjældent fejlskud, selvom de er helt nødvendige trin i en kreativ tankeproces, konstaterer Helle Hedegaard, der mener, at en målstyret præstationskultur kan skabe frygt for at begå fejl.

LÆS OGSÅ: Målinger af performance kan føre til stress

Hun opfordrer lederne til at bevæge sig væk fra præstations-paradigmet og over til motivations-paradigmet. Lederne bør bruge mere tid på at interessere sig for medarbejdernes motivation og drivkræfter – og i stedet for at holde MUS-samtaler, bør lederne indkalde til motivationssamtaler med medarbejderne, foreslår Helle Hedegaard Hein.

Skal have ro til fordybelse

Derudover opfordrer Helle Hedegaard Hein til, at vidensmedarbejdere – der, som hun udtrykker det, blandt andet er dem, der udvikler ny innovativ viden, nye kreative løsninger og nye banebrydende produkter – får lange perioder med ro til fordybelse. Den ro får de ikke, hvis de placeres i et storrumskontor eller skal deltage i lange fællesmøder.

LÆS OGSÅ: Museumsdirektør Rane Willerslev: Ledere skal være generøse

 - I storrumskontorer bliver de konstant afbrudt af snak og af møder. Vi kræver, at de skal dele kompleks viden under umulige forhold. Og bagefter kræver vi, at de skal dele den komplekse vide, og det skal selvfølgelig foregå på et struktureret møde med dagsorden, ordstyrer og referent, siger Helle Hedegaard Hein.

Hun mener, at dét, 12 mennesker på et struktureret møde når frem til på to timer, ”er dummere end det, en vidensmedarbejder kan nå frem til på 15 minutter”, hvis ellers vidensmedarbejderen får fred og ro.

Se video fra Ledernes digitale tidsskrift Ledelse i Dag