Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Lynkursus gør ikke ledere til gode mødeledere

02. november 2015

Knap halvdelen af lederne fra de danske virksomheder har været på skolebænken for at blive gode mødeledere, viser en ny undersøgelse fra Lederne. Men ifølge Ledernes uddannelseschef Thomas Christensen skal der mere end et kort kursus til for at tilegne sig de vigtigste mødeledelseskompetencer.

Undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med YouGov og baseret på svar fra 2.189 ledere, viser, at 45 procent af lederne har deltaget i kurser eller anden efteruddannelsesaktivitet vedrørende god mødeledelse. Flertallet, 55 procent, har ikke været udviklet sine kompetencer på dette felt.

Min klare anbefaling er, at mødeledelse bliver en integreret del af lederuddannelser og lederudviklingsforløb på de enkelte virksomheder.

Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne

De ledere, som har været på kursus eller uddannelse i mødeledelse, er meget delte i forhold til udbyttet af anstrengelserne. 43 procent synes, kurset eller uddannelsen har haft ”stor” eller ”meget stor” værdi, ligeledes 43 procent svarer ”nogen” værdi, mens hver ottende, 12 procent, ikke føler, det har haft nogen nævneværdig effekt.

- Det er prisværdigt, at næsten halvdelen af lederne har gjort en aktiv indsats for at blive bedre til den svære kunst, som det er at være en god mødeleder. Det allervigtigste er, at disciplinen mødeledelse ikke ses isoleret, men derimod som en integreret del af virksomhedens ledelseskultur. Den måde, hvorpå ledelsen i øvrigt kommunikerer og løser konflikter, samt det værdisæt, som virksomheden arbejder inden for, skal også med ind i møderummet. Min klare anbefaling er, at mødeledelse bliver en integreret del af lederuddannelser og lederudviklingsforløb på de enkelte virksomheder, siger uddannelseschef hos Lederne Thomas Christensen.

Syv ud af ti ledere er ofte mødeledere
I 2014 deltog godt 1.800 ledere i AMU-lederkurser om mødeledelse, hvilket er fem procent flere end i 2013. Langt de fleste deltager ifølge Thomas Christensen på kurserne i sammenhæng med andre ledelsesdiscipliner på eksempelvis Den Grundlæggende Lederuddannelse, hvor lederne også udvikler sig inden for blandt andet tydelig kommunikation og konflikthåndtering.

Ifølge Ledernes undersøgelse optræder 70 procent af lederne dagligt eller ugentligt i rollen som mødeleder ved interne og eksterne møder. Kun fire procent af lederne har aldrig mødelederkasketten på.

Se undersøgelsen

af lederne optræder dagligt eller ugentligt i rollen som mødeleder

Se hele undersøgelsen