Trist rekord: Ledigheden stiger mere end under finanskrisen
På dagen før arbejdernes internationale kampdag er fokus rettet mod arbejdsløshedstal fra både Danmark, Eurozonen og USA, som alle forventes at vise store stigninger.
30. april 2020
På dagen før arbejdernes internationale kampdag er fokus rettet mod arbejdsløshedstal fra både Danmark, Eurozonen og USA, som alle forventes at vise store stigninger.
30. april 2020
Af Niklas Praefke, cheføkonom, Ledernes Hovedorganisation
Herhjemme bød marts på den største stigning i ledigheden, siden ledighedsstatistikkens start i 2007, viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Dermed har coronakrisen umiddelbart ramt arbejdsmarkedet hårdere end under finanskrisen. Bruttoledigheden i marts steg med 13.400 fuldtidspersoner til i alt 117.000 fuldtidspersoner. Og allerede nu ved vi, at ledigheden næste måned bliver endnu højere.
Det ved vi fordi, en stor del af ledighedsstigningen først indtraf i anden halvdel af marts. Stigningen har derfor ikke fået fuld gennemslag i marts-tallene. Siden har de daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet vist en yderligere stigning i april, hvor ledigheden ellers normalt plejer at falde pga. sæsonudsving. Det vil alt sammen føre til en yderligere stigning i de officielle (sæsonkorrigerede) tal for april.
Men faktisk kan de officielle ledighedstal risikere at undervurdere den reelle ledighed. Dels er nogen blevet afskediget, men ikke meldt ledige endnu, fordi har nogle måneders opsigelsesvarsel. Og dels er omkring 150.000 danskere hjemsendt på lønkompensationsordningen. Det er de, fordi der ikke er arbejde til dem i virksomhederne. Ændrer det sig ikke, vil de risikere at få en fyreseddel, når lønkompensationsordningen udløber den 8 juli.
Tilbage står altså, at vi har set en ekstraordinær stor stigning i ledigheden. I økonomi opererer vi ellers normalt med et begreb, der kaldes labour hoarding, som kort fortalt går ud på, at arbejdsgivere vil være tilbageholdende med at afskedige medarbejdere i starten af en økonomisk nedtur af frygt for, at de vil have svært ved at finde tilstrækkelig arbejdskraft i tilfælde af, at efterspørgslen igen vil stige. Men denne krise viser, at der er tale om alt andet end labour hoarding, hvilket vidner om, at økonomien er ramt med voldsom kraft.
Største fald i amerikansk økonomi siden 2008
I USA fik vi i går den første indikation af, hvordan økonomien har udviklet sig i 1. kvartal – og lad det være sagt med det samme: Det er ikke opløftende læsning. Amerikansk økonomi skrumpede i årets første tre måneder med 4,8 pct. (annualiseret), hvilket er det største fald siden 2008. Desværre er det kun en forsmag på, hvad der venter i 2. kvartal, da nedlukningen af det amerikanske samfund først skete i løbet af marts – altså den sidste måned i kvartalet.
Det var særligt privatforbruget, som trak BNP-væksten ned, med et fald på knap 7,6 pct. Det er langt værre, end hvad vi så under finanskrisen, og vi skal tilbage til 1980 for at finde større fald i privatforbruget.
Der altså ingen tvivl om, at amerikansk økonomi står midt i dyb recession, som desværre også vil påvirke de danske eksportvirksomheder negativt.
Der er i øvrigt mere dårligt nyt for den danske eksport, da den tyske arbejdsløshed steg med mere end 370.000 i april. Det er omkring fire gange mere end i nogen måned under finanskrisen.
Senere i dag får vi de nyeste tal for amerikansk økonomi, når sidste uges antal af ansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse offentliggøres. På fem uger er 26 mio. amerikanere blevet arbejdsløse pga. coronakrisen, og med tallene senere i dag vil vi formentlig ende omkring 30 mio. på seks uger.