I juli sidste år bliver dengang 36-årige Camilla Toxvig opsagt fra sit job som butikschef efter 14 års ansættelse i samme virksomhed. Forud går et særdeles hårdt forår.
”Jeg var så uheldig at blive gravid uden for livmoderen to gange i træk, og en måned efter faldt jeg af hesten og brækkede kravebenet. Bruddet virkede først ukompliceret, men viste sig senere at være skredet, så jeg skulle sygemeldes lidt længere,” fortæller Camilla Toxvig. Da Camilla Toxvig efter nogen tid får grønt lys af sin læge til at komme tilbage på deltid, siger hendes arbejdsgiver imidlertid nej tak.
”De ville først have mig tilbage, når jeg kunne komme på fuldtid, og jeg fik på fornemmelsen, at der var gang i noget. Så jeg tog fat i Lederne for at høre, om min arbejdsgiver kunne regne mine graviditeter uden for livmoderen med i 120 dages-reglen, og det svarede de klart nej til.”
120 dages-reglen bruges i vid udstrækning i det private til at afskedige medarbejdere med en måneds varsel på grund af 120 dages sygefravær eller mere.
Camilla bliver bedt om at fremskaffe en lægeerklæring på, hvornår hun kan komme tilbage på fuld tid, og det gør hun. Seks dage herefter bliver hun sagt op med en måneds varsel – på mail. Arbejdsgiveren henviser til 120 dages-reglen og regner graviditeterne uden for livmoderen med. Det er et chok for Camilla Toxvig, der i forvejen føler sig udsat.
”Jeg havde fundet ud af, at jeg ikke selv kunne få børn og skulle i fertilitetsbehandling, og i den sårbare situation havde jeg regnet med, at min arbejdsplads ville have min ryg efter 14 år. Jeg havde tillid til dem og blev utrolig skuffet,” siger Camilla Toxvig.
To mæglingsmøder og herefter i Ledernævnet
Hos Lederne går man straks i gang med at opnå retfærdighed på Camilla Toxvigs vegne.
”Lederne er en god forhandlingspartner, og langt de fleste af vores sager bliver afgjort ved forlig. Det prøvede vi også her. Først ved ét mæglingsmøde hos virksomhedens arbejdsgiverorganisation og siden ved et såkaldt organisationsmøde i Arbejdsgiverforeningen. Men da ingen af de møder gav resultat, prøvede vi sagen i Ledernævnet,” fortæller Kathrine Kiilsholm Ottesen, der er advokat i Lederne.
Lederne vinder sagen, og Camilla Toxvig får tilkendt ni måneders erstatning for brud på ligestillingsloven og de seks måneders løn, hun havde krav på, oveni. Det er Lederne glade for, både på Camilla Toxvigs og andre kvindelige medlemmers vegne.
”Sagen er principiel, fordi det ikke tidligere er afgjort, at graviditet uden for livmoderen er beskyttet. Alene det, at arbejdsgiveren forsøger at inddrage dette fravær i 120 dages-reglen, er et brud på ligebehandlingsloven. Det er uden betydning, at graviditet uden for livmoderen efter andre regelsæt, eksempelvis dagpengelovgivningen, anses for ”almindelig” sygdom og ikke graviditetsbetinget sygdom,” siger Kathrine Kiilsholm Ottesen og fortsætter:
”Med udfaldet af sagen kan der ikke længere herske tvivl om, at man er beskyttet efter ligebehandlingsloven, når sygefraværet er begrundet i en konstateret graviditet, uanset om graviditeten konkret er egnet til at kunne fuldbyrdes. Rigtig mange af vores medlemmer er ansat på funktionærkontrakter, og rigtig mange er omfattet af 120 dages-reglen. Derfor er det en vigtig sejr for både Lederne og vores medlemmer.” siger Kathrine Kiilsholm Ottesen.
Kæmpede for andres skyld
Selv er Camilla Toxvig også tilfreds med udfaldet af sagen.
”Jeg synes, retfærdigheden har sejret; den her sag handler om at være kvinde i den fødedygtige alder. Jeg er chokeret over, at man stadig opsiger folk, fordi de vil stifte familie. Det glæder mig, hvis andre kan indgå forlig, fordi jeg har kørt min sag,” siger Camilla Toxvig, der kun har ros til overs for de tre konsulenter, der var tilknyttet min sag; både i forhold til at håndtere sagen til at drage omsorg for mig. Og en dag kunne jeg godt tænke mig at blive leder igen, ” siger Camilla Toxvig.
Hos Lederne opfordrer advokat Kathrine Kiilsholm Ottesen andre medlemmer til at søge hjælp.
”De skal vide, at der findes muligheder i det fagretlige system, der giver lige så meget mening som domstolene, og de skal vide, at vi er villige til at tage dem i hånden og gå hele vejen for deres sag, hvis vi ikke kan få løst sagen mindeligt,” siger hun.