Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Ledelsesretten er sat i skammekrogen

29. august 2016

Brug af ledelsesretten i hverdagens kommunikation er ”gammeldags” og en ”falliterklæring”. At trække ledelsesrets-kortet betragtes som sidste udvej.  I en ny artikel i Ledernes elektroniske tidsskrift Ledelse i Dag fortæller cand. jur. Lone Pagh om sin undersøgelse af offentlige lederes opfattelse af ledelsesret.

Lone Pagh er lektor og jurist og underviser på Diplomuddannelsen i ledelse. Gennem sin undervisning møder hun mange ledere, der på den ene side efterlyser autoritet, gennemslagskraft og tydelighed, men som på den anden side er tilbageholdende med at bruge ledelsesretten. Derfor interviewede hun en række mellemledere i den offentlige sektor for at undersøge deres forhold til fænomenet ledelsesret. Ledelsesretten har sit historiske udspring i starten af 19 -tallet og betyder, at arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele arbejdet. Arbejdsgiveren kan blandt andet bestemme, hvilket arbejde medarbejderne skal udføre, hvor de skal gøre det og i hvilket tempo.

- I starten af 1900-tallet havde arbejdsgiveren stadig ret til at revse medarbejderne, og danske arbejdspladser var præget af strenge, hierarkiske styreformer. I vores tid forsøger vi at opnå ledelsesmæssig legitimitet ved at bygge vores ledelse på dialog, involvering, selvledelse og medbestemmelse, siger Lone Pagh.

 LÆS OGSÅ: Ledere kan lære af de gamle grækere

 

Først når alt andet er forsøgt, indtræder lederens pligt til at handle og altså benytte sig af ledelsesretten

Cand. jur. Lone Pagh

Mange af de interviewede offentlige mellemledere giver udtryk for, at de betragter det som en ledelsesmæssig fiasko, hvis de er nødt til at trække ledelsesrets-kortet. Én af respondenterne giver udtryk for, at det ikke at trække ledelsesrets-kortet er en lakmustest i forhold til at lykkes som leder.

- Heri ligger der også en forståelse af, at der er ”noget” andet, som er bedre. Først når alt andet er forsøgt, indtræder lederens pligt til at handle og altså benytte sig af ledelsesretten, siger Lone Pagh.

Faldgrupper ved at afstå fra ledelsesretten
De interviewede ledere mener, at medarbejderne ikke vil finde sig i at blive kommanderet med. De siger også, at jo tættere de er på medarbejderne, jo sværere er det for dem at bruge ledelsesretten.

- Gennem ledelsesretten står arbejdspladsens hierarki tydeligt frem og eroderer forestillingen om ligeværdighed mellem leder og medarbejder. Den legale ret – og måske også pligten – viger for lederens personligt begrundede vilje, som tager mere hensyn til relationer, personlige værdier og deres eget moralkodeks.

Ifølge Lone Pagh er det dog ikke altid hensigtsmæssigt, at offentlige ledere afstår fra ledelsesretten:

- Det er ikke altid i organisationens interesse, når ledere afstår fra at bruge ledelsesretten af hensyn til deres personlige overbevisninger og relationer. Ledelsesretten tilbyder nemlig et formelt sprog og en formel procedure, der legalt kan gøre op med eventuelle uhensigtsmæssige normer, pointerer Lone Pagh.

LÆS OGSÅ: Lederuddannelse fører til ny ledelsesstil

Hun slutter sin artikel af med et par gode råd til ledere om brug af ledelsesret.

- Hvis du bruger din ledelsesret, bør du reflektere over begrundelsen, så din brug af den er legitimeret. Undersøg også organisationens og andre beslutningstageres syn på, hvor intensivt ledelsesretten skal håndteres. Sidst men ikke mindst, så stå på din ret. Ledelsesretten er en konkret præmis i ledelse og må medreflekteres – også i dialoger, hvor ledelsesretten ikke udtrykkes eksplicit, siger Lone Pagh.