Det er første dag i den gradvise genåbning, hvor de mindste børn får lov til at vende tilbage til hverdagen i skoler og daginstitutioner. Derudover byder dagen på en ny prognose for verdensøkonomien fra IMF.
14. april 2020
Af Niklas Praefke, cheføkonom, Ledernes Hovedorganisation
Det bliver i den forbindelse interessant at se, hvor meget IMF kommer til at nedjustere sine forventninger til væksten. For øjeblikket savner vi hårde tal for udviklingen, så IMF vil sikkert også understrege den store usikkerhed i sit skøn.
Derfor er manges øjne også rettet mod Kina, hvor vi på fredag får et af de første hårde tal i form af tal for Kinas BNP i første kvartal. Vi vil uden tvivl se, at kinesisk økonomi er skrumpet. Spørgsmålet er blot hvor meget.
Langstrakt genåbning
Set ud fra et økonomisk perspektiv er det godt nyt, at samfundet så småt åbnes igen, men genåbningen ser ud til at blive meget langvarig, og vi vender nok ikke tilbage til normalen, før der enten er opbygget flokimmunitet, eller før der findes en vaccine.
Mange erhverv er også stadig lukket ned – foreløbigt til og med 10. maj – og alle store begivenheder er aflyst frem til september. Det er som sagt den foreløbige melding, for meget kommer til at afhænge af smittespredningen.
De seneste dage har antallet af indlagte i Danmark stabiliseret sig og er sågar faldet, men med den gradvise genåbning vil smittekæderne blive større, og derfor må man også formode at antallet af smittede og indlagte igen vil stige. Udfordringen bliver, at smitten ikke må stige mere, end sundhedsvæsenet kan håndtere, og derfor kan man komme til at se en meget langstrakt genåbning. Det øger også behovet for, at de nuværende hjælpepakker i form af blandt andet lønkompensation forlænges, hvis ikke vi skal se nye fyringsrunder.
Den laveste stigning i ledigheden siden nedlukningen
Sidste uge bød på den laveste stigning i ledighedskøen herhjemme siden nedlukningen. Samlet set steg ledigheden kun med 2.644 personer. Til sammenligning var tallet ugen før på 9.295 personer. Ledigheden er generelt begyndt at stige i et lidt lavere tempo på det seneste, men særligt to forhold spiller ind i forhold til udfladningen i sidste uge.
Dels har påsken ført til færre afskedigelser, da vi normalt ser færre afskedigelser i weekender og på helligdage, og dels er mange afskedigelser sket i forbindelse med månedsskiftet ugen før.
Som tidligere skrevet i mine kommentarer her på lederne.dk, kan vi meget vel se en ny bølge af ledige senere på måneden og de efterfølgende måneder, da mange har opsigelsesvarsler på en til tre måneder.
Bilsalget er gået i stå, og inflationen er faldet
Her til morgen kom der ny tal fra Danmarks Statistik, som viste at bilsalget er gået i stå. Således bød marts på det laveste bilsalg siden 2012, når der korrigeres for sæsonudsving. Coronakrisen har uden tvivl fået mange til at droppe planerne om at købe en ny bil pga. den store økonomiske usikkerhed, og vi vil sandsynligvis se endnu mere dystre tal for april, da coronakrisen for alvor først ramte lidt inde i marts.
Samtidig er der kommet nye tal for forbrugerprisinflationen, som aftog til 0,4% i marts fra 0,8% i februar. Faldet skyldes primært prisfald på benzin og diesel, der både kan tilskrives den oliekrig, som Rusland og Saudi Arabien har ført, samt den faldende efterspørgsel som følge af coronakrisen.
I den henseende er det værd at bemærke, at det hen over påsken lykkedes OPEC og en række andre olieproducerende lande at blive enige om at begrænse produktionen af olie med ca. 10 pct. Det vil alt andet lige føre til en stigende oliepris og dermed også højere priser på benzin og diesel herhjemme.
Allerede næste måned vil inflationen dermed atter kunne tage et hop. Det sker samtidig med, at de forhøjede afgifter på cigaretter fra 1. april også vil føre til højere forbrugerpriser. Generelt vil den lave efterspørgsel dog være med til at lægge et nedadgående pres på inflationen de kommende måneder.
Påske med godt nyt fra EU og skidt nyt fra USA
Påsken har været meget begivenhedsrig både hvad angår det økonomiske og det politiske.
I EU lykkedes det endelig for EU-landenes finansministre at blive enige om en genopretningspakke på 540 mia. euro. Pengene går bl.a. til en fælles europæisk lønkompensationspulje, en ny garantifond i Den Europæiske Investeringsbank, som skal understøtte finansiering til især små- og mellemstore virksomheder, og adgang til lån gennem EU’s krisefond ESM.
Aftalen er godt nyt for et hårdtprøvet EU, men der bliver sandsynligvis behov for yderligere tiltag i den kommende tid. Flere af de sydeuropæiske presser også stadig på for de såkaldte coronaobligationer, som skal sikre fælles gældoptagelse, og med den nye aftale forpligter landene sig også til at se på det i den kommende tid.
Fra USA kom der modsat dårligt nyt henover påsken, hvor det viste sig, at 6,6 millioner amerikanere havde meldt sig ledige i den forgangne uge. På tre uger har 17 mio. amerikanere således meldt sig ledige. Det svarer omtrent til 1 ud af 10 af alle beskæftigede amerikanere. Deutsche Bank går endda i en ny analyse så langt, at de forventer, at tallene senere på ugen vil vise, at der de seneste fire uger er blevet tabt flere job i USA, end der er blevet skabt siden finanskrisen i 08/09.
