Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Klart ja til overenskomstresultatet ved OK18

12. juni 2018

Afstemningen er slut og offentligt ansatte medlemmer har sagt et klart ja til overenskomstforbedringerne på det offentlige område. Læs her, hvad det betyder for dig, der er statsligt, kommunalt eller regionalt ansat.

I Lederne har Hovedbestyrelsen – i henhold til de gældende vedtægter – godkendt overenskomstresultatet. I forligene blev der også afsat midler til organisationspuljer, således at Lederne forhandlede om forbedringer på vores egne aftaler, der hvor vi er overenskomstpart. Midlerne blev brugt til lønforbedringer og pensionsforbedringer for vores medlemmer, som medlemmerne får sammen med de aftalte forbedringer i de tre "store" forlig på statens, kommunernes og regionernes område. Forbedringerne udmøntes pr. 1. oktober 2018 i staten og pr. 1. april 2019 i regionerne og kommunerne. Læs her, hvad resultatet betyder for dig.

Hvad betyder det for mig?

Forbedringer for dig, der er statsligt ansat


Hvad betyder overenskomstforbedringerne for dig, der er ansat i staten?

  1. Din løn stiger. Der er samlet set afsat 8,1 pct. af den samlede lønsum til forbedringer i overenskomstperioden, herunder en stor del til reelle lønstigninger. Din første lønstigning falder pr. 1. april 2018.
  2. Din betalte spisepause er sikret. På statens område betalte man for manifesteringen af retten til den betalte frokost.
  3. Du kan få del i midlerne til kompetenceudvikling. Der er afsat midler til individuel kompetenceudvikling i overenskomstperioden. Derudover er der afsat midler til, at parterne i overenskomstperioden udvikler og tilbyder en frivillig lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Du kan kontakte Lederne for at høre mere om den mulighed.


Hvad betyder Ledernes egne forbedringer for dig, der er ansat i staten?

  1. Er du ansat som forstander ved AMU-centrene, får du forbedret din pensionsaftale.
  2. Er du ansat som kantineleder i staten, får du forhøjet din grundløn.
  3. Er du ansat som værkstedsleder på et universitet eller i Rigspolitiet, får du forbedret din pensionsaftale.

For øvrige forbedringer henviser vi til det samlede forlig.

Læs OK18-aftalen for Staten

Få svar på dine spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til overenskomsten, er du meget velkommen til at ringe til os på 32 83 32 83 og spørge efter Lotte Spanggaard eller Sophie Strange.

Forbedringer for dig, der er kommunalt ansat


Hvad betyder overenskomstforbedringerne for dig, der er kommunalt ansat?

  1. Din løn stiger. Der er samlet set afsat 8,1 pct. af den samlede lønsum til forbedringer i overenskomstperioden, herunder en stor del til reelle lønstigninger. Den første lønstigning falder pr. 1. oktober 2018.
  2. Du kan få del i midler til kompetenceudvikling. Der er afsat midler til individuel kompetenceudvikling i overenskomstperioden. Kontakt Lederne, hvis du vil høre nærmere om dette.
  3. Du bliver en del af en bedre aftale om fravær pga. familiemæssige årsager, hvor ret til sorgorlov ved spædbarnsdød og retten til omsorgsdage bliver udvidet til at gælde plejeforældre, hvor barnet har adresse.


Hvad betyder Ledernes egne forbedringer for dig, der er kommunalt ansat?

  1. Er du ansat som ledende værkstedspersonale i kommunerne, får du både forbedret din grundløn og din pension.
  2. Er du driftsleder i en kommunal forsyningsvirksomhed eller institution, får du forbedringer af din pension i overenskomstperioden.

For øvrige forbedringer henviser vi til det samlede forlig.

Læs OK18-aftalen for Kommunerne
Få svar på dine spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til overenskomsten, er du meget velkommen til at ringe til os på 32 83 32 83 og spørge efter Lotte Spanggaard eller Sophie Strange.

Forbedringer for dig, der er regionalt ansat


Hvad betyder overenskomstforbedringerne for dig, som er ansat på det regionale område?

  1. Din løn stiger. Der er samlet set afsat 8,1 pct. af den samlede lønsum til forbedringer i overenskomstperioden, herunder en stor del til reelle lønstigninger. Den første lønstigning falder pr. 1. oktober 2018.
  2. Du bliver en del af en bedre aftale om fravær pga. familiemæssige årsager, hvor ret til sorgorlov ved spædbarnsdød og retten til omsorgsdage bliver udvidet til at gælde plejeforældre, hvor barnet har adresse.


Hvad betyder Ledernes egne forbedringer for dig, som er ansat på det regionale område?

  1. Er du ansat som ledende servicepersonale på sygehusene eller i en regional institution, får du forhøjet din grundløn.
  2. Er du ansat som værkstedsleder i en regional institution, får nogle grupper forhøjet grundlønnen, mens andre grupper får forbedringer af pensionen.

 
For øvrige forbedringer henviser vi til det samlede forlig.

Læs OK18-aftalen for Regionerne
Få svar på dine spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til overenskomsten, er du meget velkommen til at ringe til os på 32 83 32 83 og spørge efter Lotte Spanggaard eller Sophie Strange.