Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Nyheder

Vis din virksomhed og dit job frem til fremtidens ledere

10. januar 2017

Kunne du tænke dig at hjælpe en kandidatstuderende én enkelt dag? Og vise hvorfor netop dit job er fantastisk?

Job Shadow er et tilbud om at blive ”skygget” af en kandidatstuderende i en hel arbejdsdag. Arrangementet bliver afholdt af Aarhus BSS (den tidligere handelshøjskole i Aarhus), og i år kan du som medlem af Lederne være med.
 
Hvad får du ud af at deltage i Job Shadow?

  • Du viser din virksomhed frem for potentielle medarbejdere
  • Du giver en kandidatstuderende indblik i din branche og dit job
  • Du og din virksomhed bliver klogere på, hvad fremtidens talenter efterspørger

Læs mere om Job Shadow og tilmeld dig her

Adgang til en bred gruppe studerende
Aarhus BSS favner danske og internationale kandidatstuderende inden for blandt andet økonomi, sprog, kommunikation, jura, psykologi og statskundskab. Det er derfor muligt for din virksomhed at nå ud til en bred vifte af potentielle fremtidige medarbejdere.

Sådan foregår Job Shadow
Job Shadow løber fra den 17.-28. april 2017, men den studerende vil kun følge dig én dag i denne periode.

Ved tilmeldingen bliver du bedt om at beskrive dine arbejdsopgaver. De oplysninger bruger Aarhus BSS i en profilbrochure til de studerende, der sikrer, at du får en studerende på besøg, der er relevant for netop din virksomhed.

Kontakt & spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til jobshadow.bss@au.dk eller kontakte Kimm Gullev fra Aarhus BSS på 93 50 80 20.

 

Hjælp til dig

Kvinde og mand i samtale, LederSparring, coaching
Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback