Hvordan genåbner man et land?

Mens de fleste lande og centralbanker har handlet resolut, så har EU’s indsats været noget mere fodslæbende. Det skyldes først og fremmest, at man ikke kan blive enige om, hvad der skal gøres. Og som så mange gange før, så er det ved at udvikle sig til den klassiske kamp mellem nord og syd.

Gårsdagens møde var ingen undtagelse. Finansministrene har mere en svært ved at blive enige om en kriseplan, og efter et maratonmøde blev der kaldt timeout. I stedet vil man i morgen, torsdag, genoptage mødet, og det kan meget vel komme til at strække sig hen over weekenden.

Uenigheden drejer sig om, at særligt Frankrig, Spanien og Italien ønsker at indføre et fælles gældsinstrument, som skal være med til at finansiere landenes udgifter til hjælpepakker for at afbøde coronakrisen, mens Tyskland, Holland og Finland er imod. Modstanden skyldes bl.a., at indførelsen af såkaldte corona-obligationer vil sikre billigere lån til lande såsom Italien, mens lande som fx Tyskland modsat kommer til at skulle betale en højere rente, end de gør nu, hvor de kun udsteder nationale obligationer.

Ligegyldigt hvad, bliver forhandlingerne interessante at følge. Ud fra et økonomisk perspektiv kan man håbe på snarlig enighed.

Hvordan genåbner man et land?
Det er ubetrådt land, som vi lige nu bevæger os ud på. For hvordan genåbner man et land? Statsministeren har tidligere sagt, at det - om muligt - er endnu sværere at åbne et land, end det er at lukke et land.

På den ene side vil alle hurtigt have økonomien op i gear for at redde virksomheder og arbejdspladser. På den anden side skal det ske i et tempo og på en måde, hvor vi sikrer, at smitten ikke breder sig uhæmmet.

I Danmark opererer myndighederne med et såkaldt R0 på 1,2 – det vil sige, at hver smittet person forventes at smitte 1,2 personer. Med den smittespredning er det vurderingen, at sundhedsvæsenets kapacitet kan følge med.

Men stiger R0 til mere end 1,2, så er der risiko for, at dele af samfundet atter bliver lukket ned. Det lumske ved COVID-19 er, at vi pga. den lange inkubationstid først med en del forsinkelse kan se, om vi har åbnet for meget op. Derfor kan genåbningen sagtens tænkes at blive to skridt frem og et tilbage, forstået på den måde, at samfundet løbende kan åbne op, men at vi også risikerer at skulle lukke delvist ned igen i perioder.

Sundhedsmæssigt er det selvfølgelig en svær øvelse, som vi er begyndt på, men det samme gælder økonomisk set.

For usikkerhed gør det sværere for virksomheder at planlægge aktiviteter, og derfor holder mange virksomheder igen med investeringerne. Den usikkerhed kan være med til at forværre de økonomiske problemer og føre til flere afskedigelser. Derfor er det vigtigt, at hjælpepakkerne følger med, når vi gradvist genåbner samfundet.

Af samme årsag kan det være nærliggende at se på, hvordan man har åbnet i andre lande, så vi ikke herhjemme laver samme fejl. Danmark er sammen med Østrig de to første lande i Europa til at genåbne. Heldigvis har flere asiatiske lande været igennem øvelsen, og flere har også været nødt til at genindføre restriktioner for at stramme op i kampen mod COVID-19. Det gælder bl.a. i Japan og Singapore, hvor man har set en ny bølge af smittede, som formentlig til en vis grad skyldes, at folk på ny har bragt smitten med sig til landet udefra.

Dermed er der tegn på, at genåbningen herhjemme kan komme til at tage længere tid, end de fleste måske havde troet, og at lukningen af grænserne nok ikke ophæves foreløbigt. Det kan særligt skade erhverv som fx turismeerhvervet og restaurationsbranchen, som får brug for endnu mere vidtgående hjælp.

Boligmarkedet viser svaghedstegn
Her til morgen fik vi også de første tal for boligmarkedet efter nedlukningen af samfundet. Flere har allerede spået, at boligpriserne godt kan falde med omkring 10 pct. Den økonomiske krise dæmper nemlig appetitten på huskøb.

Dagens tal viser da også, at gennemsnitsprisen for villaer og rækkehuse i marts faldt med 0,5 pct. sammenlignet med måneden før. Det interessante er dog, at alene i sidste halvdel af marts, hvor nedlukningen af Danmark trådte i kraft, faldt huspriserne med 2 pct. Det er dog en kort periode, der bliver målt for, og dermed er der også større usikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at den fremtidige udvikling på boligmarkedet i høj grad kommer til at afhænge af, hvordan genåbningen af samfundet forløber, og hvordan økonomien udvikler sig. For hvis økonomien hurtigt vender tilbage til normalt, så undgår vi også de værste fald. Mens en fortsat stigende arbejdsløshed og krise vil udløse nye fald.