Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Nyheder

Husk din loyalitets- og tavshedspligt på sociale medier

19. september 2016

Tænk dig om, inden du deler ud af din viden om og holdninger til din arbejdsplads på de sociale medier, for her gælder loyalitets- og tavshedspligten. Også selvom det du deler, kommer fra sofaen søndag eftermiddag.

Det er så nemt lige at skrive en Facebook-opdatering om "rådne kunder", lægge et billede fra firmafesten på Instagram eller tweete, at "nu røg der lige 12 kolleger i nedskæringsrunden".

Når du først har lagt noget ud, er det svært at styre, hvem der ser det, og hvordan dine udsagn bliver tolket.

Pernille Mahler Larsen, advokat hos Lederne

Men tænk dig om en ekstra gang, for dit opslag kan indebære en overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen. Du risikerer, at det du skriver i affekt eller som en uskyldig spøg, resulterer i en advarsel, opsigelse eller endda bortvisning.
   
- Det, du ytrer om arbejdspladsen på de sociale medier, kan du blive stillet til regnskab for på samme måde, som hvis du i et hvert andet forum har sagt, skrevet eller gjort noget, der kan skade eller miskreditere virksomheden. Derfor er det en god idé, at du tænker dig om en ekstra gang, inden du deler meninger eller informationer om din arbejdsplads på de sociale medier – uanset hvor lukket din profil er. Når du først har lagt noget ud, er det nemlig svært at styre, hvem der ser det og hvordan dine udsagn bliver tolket, siger Pernille Mahler Larsen, advokat i PRO’s Medlemsrådgivning.

LÆS OGSÅ: Om loyalitet og tavshedspligt

Som medarbejder, uanset ansættelsesvilkår og position, er du i hele din ansættelsestid underlagt en særlig loyalitetsforpligtelse over for din arbejdsgiver. Denne loyalitetspligt gælder i arbejdstiden, men også i din fritid. Loyalitetspligten gælder altså for det første i forhold til, hvordan du internt i virksomheden omtaler virksomhedens forhold, men også i forhold til kontakten til kunder eller øvrige samarbejdspartnere og omtale af virksomheden generelt.

Pernille Mahler Larsens råd er, at man også på de sociale medier er opmærksom på sin loyalitetsforpligtelse og derfor undlader at kommentere eksempelvis virksomhedens økonomi, ledelse og relationer

Hent Ledernes LinkedIn-guide:

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback