Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Hæv forbandelsen over det åbne kontor

13. februar 2017

Det er ikke det åbne kontors skyld, at det al for ofte fejler. Derimod er det ledelsen i de respektive virksomheder, der fejlagtigt indretter et åbent kontor uden at forstå dets præmis, udfordringer og muligheder. Sådan skriver erhvervsPhD Thomas L.W. Toft i en ny artikel i Ledernes digitale tidsskrift Ledelse i Dag.

Heksejagten på det åbne kontor har stået på, siden det blev indført tilbage i 1960’erne – og dét ifølge Thomas L.W. Toft med god grund. Undersøgelser dokumenterer, at det åbne kontor hæmmer medarbejderes koncentration og sænker produktiviteten. Men det åbne kontor er tilsyneladende kommet for at blive.

- Det anses som den mest økonomisk besparende og fleksible kontorløsning. Dette fokus på økonomi og kvadratmeter er samtidig også hovedårsagen til, at mange åbne kontorer ikke formår at støtte medarbejderne i deres arbejde, men i stedet blive en daglig forhindring, skriver han.

Åbne kontorer indrettes ofte på en særdeles uhensigtsmæssig måde

ErhvervsPhD Thomas L.W. Toft

Hovedrationalet bag indførelsen af det åbne kontor var nemlig ikke udsigten til økonomiske og pladsmæssige besparelser, men baseret på et ønske om at øge ansigt-til-ansigt kommunikationen, vidensdelingen og socialiseringen mellem medarbejderne.

- Denne mangelfulde forståelse betyder, at åbne kontorer ofte indrettes på en særdeles uhensigtsmæssig måde, mener Thomas L.W. Toft.

En undersøgelse viser, at man i gennemsnit i England er gået fra 16,6 kvadratmeter pr. medarbejder i 1997 til 11,8 kvadratmeter i 2009. Støj, distraktion og manglende fortrolighed topper desuden listen over de ulemper, der oftest forbindes med de åbne kontorer. På samme tid er man i moderne kontorarbejde afhængig af at kunne samarbejde og videndele hurtigt.

Indret kontoret efter medarbejderne
- Fremfor at presse nogle standardiserede fysiske strukturer ned over medarbejderne, er det afgørende, at ledelsen lader medarbejderne være udslagsgivende for udformningen af kontoret. I stedet for opdelingen mellem åbne og lukkede kontorer, er det mere hensigtsmæssigt at tale om aktivitetskontorer, skriver Thomas L.W. Toft.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om storrumskontorer

Han giver en række råd til, hvordan man indretter det åbne kontor på en hensigtsmæssig måde. Blandt andet understreger han vigtigheden af at have områder til forskellige aktiviteter.

- Mens de spontane samtaler og møder vil begynde ved de fælles skrivebordsområder og eventuelt fortsætte i et ikke-book-bart mødelokale, så kan de krævende opgaver finde sted i en aflukket stillezone. Stillezonen bør være et helt aflukket lokale på linje med en læsesal på et bibliotek. Døren ind til stillezonen symboliserer, at man bevæger sig ind i en del af kontoret, hvor der gælder særlige regler for ens opførsel, skriver han og forklarer, at den totale oplevelse af fortrolighed kræver helt lukkede rum, hvor andre ikke kan forstyrre.

LÆS OGSÅ: Virtuel ledelse kan gå ud over arbejdsmiljøet

Hvis kontoret ikke skal blive en slagmark i kampen om koncentration og produktivitet, er konklusionen ifølge Thomas L.W. Toft, at ledelsen må fjerne blikket fra økonomi og kvadratmeter og stedet se ind ad.

- Sammen med medarbejderne bliver man nødt til at kortlægge de aktiviteter og processer, der sker i virksomheden nu, og som man gerne vil have skal ske fremadrettet. Man må italesætte, hvilken retning man ønsker virksomheden og kulturen skal udvikle sig, fastslår Thomas L.W. Toft.