Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Glædeligt med flere praktikpladser

25. april 2018

I de to første måneder af 2018 er der i alt indgået 7.833 praktikpladsaftaler på erhvervsuddannelserne.  Det er en stigning på godt 10 procent i forhold til samme periode sidste år, svarende til 753 aftaler.

Praktikpladser

Flere unge får praktikpladser på de danske virksomheder, viser nye tal.

Det tyder på, at den nye ordning, praktikplads-AUB, har haft en positiv effekt, siden den trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2018, forklarer chefkonsulent hos Lederne Henrik Casper.

- Det er glædeligt, at flere unge får en rigtig praktikplads ude på en virksomhed. Det kan vi i høj grad takke lederne i de enkelte virksomheder for. De har endevendt alle muligheder for at øge antallet af praktikpladser, siger Henrik Casper.

Han tilføjer, at vi som samfund stadig står over for en stor udfordring med at få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse.

- Vi ved, at muligheden for at komme i praktik er med til at gøre erhvervsuddannelserne attraktive, men flere praktikpladser sikrer ikke i sig selv flere faglærte. Derfor skal vi fortsat arbejde målrettet og systematisk for at få flere unge til at vælge erhvervsskolerne til, siger Henrik Casper.

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback