Fremtidens ledere skal balancere dilemmaer

05. marts 2018

Traditionel strategisk ledelse holder ikke i fremtiden, hvis virksomheder skal klare den stigende konkurrence og have det bedste ud af medarbejderne. Derfor skal ledere lære at balancere mellem yderpunkter i dilemmaer. Det fremgår af en ny artikel i Ledernes digitale tidsskrift Ledelse i Dag.

 

Flere og flere virksomheder indser i disse år, at klassisk strategisk ledelse i stigende grad kommer til kort, skriver to forfattere Lars Christian Lassen og Annemette Schultz Jørgensen i artiklen i Ledelse i Dag. Lars Christian Lassen er læge med en fortid som blandt andet HR-direktør i Novo Nordisk, og Annemette Schultz Jørgensen er journalist og forfatter med mere end 15 års erfaring i at skrive, redigere og kommunikere om blandt andet ledelse.

At udvikle ny viden, nye services eller produkter i en organisation betyder, at der skal investeres i nye ideer, og det kræver ressourcer. De ressourcer skal tages fra driften og kræver mod fra ledelsen.

Lars Christian Lassen & Annemette Schultz Jørgensen

I artiklen argumenterer de for, at strategisk ledelse mere end noget handler om dilemmaer. De betegner dilemmaerne som yderpunkter på en vippe, der med rette vægtning kan finde det rette balancepunkt.

- Dilemmaerne er forskellige i forskellige organisationer og forandrer sig også over tid. Men det er lederes evne til at acceptere og leve med dilemmaerne og ikke mindst hele tiden få dem til at flytte sig i den rigtige retning, der i vores øjne er strategisk ledelses centrale væsen i fremtiden, skriver de.

LÆS OGSÅ: Mange ledere savner information fra topledelsen

Klar retning uden lodrette ordrer

De peger på tre dilemmaer som særligt vigtige.

Første balancepunkt handler om den strategiske ledelses Catch 22; det vil sige dilemmaet mellem både at fastholde den klokkeklare ambition og retning i toppen og samtidig formå at gøre den fælles ambition stærk nok til at skabe et kollektivt engagement og en indre motivation, der får alle til at gå i samme retning.

- Ambitionen i toppen skal være tindrende klar og ufravigelig. Men ambitionen må aldrig få klang af lodrette ordrer fra toppen, da den derved risikerer at forbryde sig mod den kollektive ambition og indre motivation, som er nødvendig for at få alle til at løfte mest muligt, hedder det i artiklen i Ledelse i Dag.

Det næste centrale dilemma handler om at kunne balancere mellem drift og udvikling.

- At udvikle ny viden, nye services eller produkter i en organisation betyder, at der skal investeres i nye ideer, og det kræver ressourcer. De ressourcer skal tages fra driften og kræver mod fra ledelsen. Men hvis ikke organisationen kontinuerligt udvikler sig, vil den holde op med at tilpasse sig omgivelserne. Den vil dermed tabe terræn og miste både indtægt og kunder og derfor på sigt det grundlag, der skal sikre investering i udviklingen i fremtiden, skriver Lars Christian Lassen og Annemette Schultz Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Fremtiden er feminin

Det sidste balancepunkt, som forfatterne mener er afgørende, er evnen til at lede gennem kultur og værdier på den ene side og samtidig holde øje med organisationen gennem tal og data på den anden.

- Det indebærer, at man luger ud i de regler og strukturer, som ellers dræber engagementet. Men uden regler opstår der nemt frygt for, at ledelsen mister grebet om organisationen. Derfor kan det være nødvendigt med begrænset monitorering og indhentning af data, der brugt rigtigt sagtens kan indføres uden at underminere medarbejdernes følelse af autonomi, skriver de.