Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Find du af hvad der er på spil

29. november 2017

OPFØLGNING PÅ UGENS DILEMMA PÅ: At få et samarbejde til at fungere er altid et fælles ansvar

Lederen Lillian var i sidste uges dilemma på business.dk frustreret over, at virksomhedens administrerende direktør Kurt altid afviser eller udskyder at beskæftige sig med hendes forslag til forandringer. En stor del af hendes arbejdsglæde er nemlig knyttet til at komme med idéer til at forbedre arbejdsgange.

Ledelsesrådgiver hos Lederne Helle Bruun Madsen mener, at der kan være mange ting på spil, hvis man har en chef, der umiddelbart afviser ens forslag og idéer.

Hun skal også være nysgerrig på hans behov og spørge ind til, hvordan han vil inddrages, og hvordan de bedst arbejder sammen

Ledelsesrådgiver hos Lederne Helle Bruun Madsen

- Det kan selvfølgelig handle om noget personligt i Kurts forhold til Lillian. At han ikke kan rumme hendes idérigdom. Det kan også handle om, at hun præsenterer sine idéer på en måde, der ikke appellerer til ham, eller som gør, at han ikke kan se værdien i dem. Han kan også have noget viden, der gør, at han har god grund til at afvise idéerne. Måske bliver han slet og ret utryg, eller har det svært med, at Lillian er mere idérig, end han selv er, når Lillian kommer med den ene gode idé efter den anden. Uanset hvad, er det nødvendigt, at Lillian og Kurt får snakket om, hvad der motiverer dem hver især. Det har de begge et ansvar for, fastslår Helle Bruun Madsen.

LÆS OGSÅ: Vellykkede ændringer på jobbet kræver respekt for vaner

Lederen Lillian fremstår i dilemmaet som en udviklingsorienteret person, der i høj grad motiveres af at bidrage til optimering af processer. Derfor er der stor fare for, at hun mister motivationen, hvis det behov ikke imødekommes, vurderer Helle Bruun Madsen. 

- Hun skal på en god måde forklare Kurt, hvad det betyder for hende at blive anerkendt for sine initiativer. De skal tale om, hvordan deres forskelligheder kan supplere hinanden. Hun skal også være nysgerrig på hans behov og spørge ind til, hvordan han vil inddrages, og hvordan de bedst arbejder sammen, siger Helle Bruun Madsen.

Hun peger derfor på løsning nummer to.

Sidste uges opfølgningsartikel