Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Nyheder

Farvel til krisen

02. juni 2015

Vi står foran et opsving, som vil øge beskæftigelsen og reducere ledigheden, fastslog formand Svend Askær på Ledernes generalforsamling.

Foto: Ulrik Jantzen

sa_gf800px

Den økonomiske krise har været hård, langvarig og dyr for det danske samfund. Men nu kan vi endegyldigt lægge krisen bag os og begynde at se frem mod en periode med vækst og stigende beskæftigelse.

Det fastslog formanden for Lederne Svend Askær i sin beretning på Ledernes generalforsamling den 30. maj.



- Der er grund til at tro på, at vi står over for et opsving, der vil være holdbart, og som vil øge beskæftigelsen og reducere arbejdsløsheden. Ledernes seneste konjunkturundersøgelse viser helt klart, at optimismen bobler ude omkring, og det er generelt rigtig godt for Danmark og for danskerne, understregede Svend Askær.

 

Læs også om valg af næstformand: Two more years



For Lederne har årene med økonomisk krise blandt andet betyder, at medlemstallet er fortsat med at stige. Usikkerheden har, forklarede Svend Askær, ganske enkelt fået mange ledere, der ikke tidligere havde udgifter til en a-kasse på budgetkontoen, til at organisere sig i Lederne. Derudover har Ledernes forsikringsprodukter, blandt andet Tillægsforsikringen, oplevet stor fremgang de seneste år.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi i takt med stigende beskæftigelse og mere tryghed generelt på arbejdsmarkedet vil opleve stigende fokus fra medlemmerne på, hvad de helt konkret får ud af medlemskabet. Jeg tror, at vores strategiplan med fokus på det enkelte medlem og med det mål at give det enkelte medlem en unik oplevelse, når hun er i kontakt med os, er vejen frem. Og vi skal i løbet af strategiperioden blive i stand til at være på forkant med medlemmernes situation, så det billedligt talt bliver os, der kontakter medlemmet, før medlemmet kontakter os, sagde Svend Askær.

Et andet og for Lederne uhyre vitalt konkurrenceparameter også i fremtiden er kontingentets størrelse, og her betonede Svend Askær, at prisen for et medlemskab af Lederne heller ikke i de kommende år vil blive skruet op.

Fortæl mig mere