Hvad betyder det så?
Oliefutures er en måde, hvorpå olieafhængige virksomheder kan gardere sig mod prisudsving. Ved at købe futures kan virksomhederne købe til en given pris på et givent tidspunkt i fremtiden, så de ikke risikerer store stigninger, når olien skal betales.
Futures kan dog også bruges til spekulation for folk, der ikke har interesse i at modtage olien, men alene ser det som en mulighed for at tjene penge. Hvis spekulanterne vil handle med futures men ikke ønsker at modtage olien, og ikke har noget sted at gøre af den – mangel på olielagre har også gjort lagrene dyre - så kan det være bedre at sælge kontrakten til en negativ pris.
Det var, hvad vi så i går. For de omtalte konktrakter med levering i maj udløber i dag, så det var altså sidste chance for at sælge kontrakterne - også selvom det på et tidspunkt betød en rekordlav pris på -37,63 $ pr. tønde olie.
Junikontrakterne handles da også stadig positivt, men vi kan risikere at se tilsvarende udsving, når de forfalder til betaling om en måned.
Prisudviklingen i går er stadig meget interessant og vidner om et system i ubalance. Der er sket en ekstrem afkobling mellem udbud og efterspørgsel: Coronakrisen har sendt efterspørgslen i gulvet, og samtidig er olielagrene ved at være fyldt op, så den olie, der nu hentes op, er svær at lagre. Derfor ser vi vilde udsving og lave priser, som nok vil fortsætte indtil enten olieudbuddet sænkes markant, eller efterspørgslen øges gennem en økonomisk genopretning.
Lav oliepris og nedlukning af produktionen har dog også negative konsekvenser for dele af økonomien, og det vil skade mange olieproducerende virksomheder og ødelægge mange job, herunder i den amerikanske skiferolieindustri.
Rekordhøj beskæftigelse – før krisen ramte
Herhjemme er der også gået job tabt. Derfor glemmer vi nemt, hvordan det så ud før krisens udbrud. Danmarks Statistik har offentliggjort ”nye” tal for lønmodtagerbeskæftigelsen, som viser, at beskæftigelsen satte rekord med 2.806.400 personer med lønmodtagerjob i februar. Det er 264.400 flere lønmodtagere end foråret 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen begyndte at stige.
Februar synes langt væk nu, og der er ingen tvivl om, at de kommende offentliggørelser vil vise, at beskæftigelsen atter falder. Spørgsmålet er blot, hvor meget og hvor længe? Indtil videre viser ledighedsstatistikken, at ledighedskøen er steget med over 45.000 personer siden coronakrisens start. Men faldet i beskæftigelsen vil formentlig være langt større, da det ikke dækker alle afskedigelser, ligesom vi de kommende måneder kan se nye ledighedsbølger, hvor folk med lange opsigelsesvarsler melder sig i ledighedskøen.
Ledigheden stiger i Sverige
Der har været megen snak om, hvorvidt Sverige har valgt en bedre coronastrategi end Danmark, herunder også i forhold til den økonomiske udvikling. En ting er dog sikkert, Sverige er også ramt af krisen.
Samlet blev der i sidste uge registreret over 13.000 ledige, så det samlede tal siden 1. marts nu nærmer sig 100.000 personer.
Vi kan dog ikke bruge tallene for ledigheden i hhv. Sverige og Danmark til at måle, hvem der har valgt den rette strategi. For det første er det for tidligt, og derudover kommer vi fra forskellige udgangspunkter, med forskellige branchesammensætninger og med forskellige valutakurssystemer.
Dansk økonomi var således bedre kørende end Sveriges inden krisens start, og samtidig har vi en erhvervssammensætning med bl.a. en stor medicinalindustri, som burde kunne klare sig bedre gennem krisen.
