Weekenden bød på godt nyt for dansk erhvervsliv, hvor Folketingets partier lørdag blev enige om at forlænge hjælpepakkerne med en måned, så de nu løber til 8. juli. Samtidig blev hjælpepakkerne forbedret, så virksomheder allerede kan få kompenseret dele af de faste omkostninger ved en omsætningsnedgang på 35 procent mod tidligere 40.
Det er positivt nyt, men det er højest usandsynligt, at krisen er slut til juli, derfor har vi hos Ledernes Hovedorganisation også peget på behovet for, at hjælpepakkerne forlænges yderligere, så de i hvert fald løber til og med august – ligesom forsamlingsforbuddet – og derudover har vi også sagt, at virksomhederne skal kunne få hjælp til de faste omkostninger allerede ved en omsætningsnedgang på 30 procent.
Ud over forlængelserne bød aftalen også på andre gode nyheder – ikke mindst en øget lønkompensationsgrad til selvstændige og freelancere, som er ramt af tvangslukning. Derudover bliver der også etableret en ny kompensationsordning for freelancere med blandede A- og B-indkomster. Mens små og mellemstore virksomheder nu kan få udbetalt den seneste momsindbetaling som et rentefrit lån, og det samme gælder lønsumsafgiften for visse liberale erhverv som fysioterapeuter, tandlæger og taxavognmænd.
Aftalen mellem alle Folketingets partier blev senere lørdag fulgt op med en tilsvarende forlængelse af trepartsaftalen om lønkompensation.
150.000 på lønkompensation
Netop trepartsaftalen om lønkompensation kom der nye tal for i går aftes, som viser, at der er sendt ansøgninger for mere end 150.000 danske lønmodtagere, som dermed kan undgå en fyreseddel på grund af lønkompensationsordningen.
Tallet taler sit helt eget klare sprog. Corona-krisen har ramt dansk økonomi hårdt, og uden lønkompensationsordningen ville arbejdsløsheden have været langt højere.
Men ordningen redder ikke alle - og der er brug for forbedringer. Ledighedskøen er stadig steget med 45.000 personer siden 9. marts, og jeg frygter, at vi vil se yderligere stigninger omkring 1. maj og 1. juni, hvor folk med længere opsigelsesvarsler på for eksempel en måned vil stå uden job.
Derfor bør beløbsordningen hæves til mindst 40.000 kr. om måneden for alle ansatte, mens procentsatsen for lønkompensation bør hæves til 90 procent. I dag er det kun timelønnede, som kan få lønkompensation på 90 procent, mens alle andre må nøjes med en kompensation på 75 procent af lønnen. Det er en uheldig og urimelig skævvridning.
Samlet set viser de foreløbige tal, at over 230.000 job er i fare for at forsvinde som følge af corona-krisen, når man tager højde for de foreløbige ledighedstal, samt hvor mange virksomheder, selvstændige og freelancere som har søgt om kompensation.
Skæbnesvangert møde i EU
Hvis man ikke synes, at corona-krisen skaber spænding og usikkerhed nok, så tilfører EU i disse dage ekstra spænding, og flere regeringschefer taler decideret om, at EU’s fremtid står på spil. Således lød det før weekenden sådan her fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron i Financial Times: “We are at a moment of truth, which is to decide whether the European Union is a political project or just a market project. I think it’s a political project . . . We need financial transfers and solidarity, if only so that Europe holds on.”
Med de ord er der lagt op til et spændende møde på torsdag mellem EU’s stats- og regeringschefer, hvor de skal godkende den hjælpepakke, som EU’s finansministre blev enige om i påsken. Men allervigtigst så skal de også drøfte, hvilke initiativer der skal komme efter. Det bliver dog nok ikke afklaret på torsdag.
De sydeuropæiske lande presser på for at få skabt en fælles form for krisefinansiering eksempelvis via en fælles genopretningsfond eller udstedelse af såkaldte corona-obligationer. Således er blandt andre Italiens premierminister Giuseppe Conte utilfreds med, at de nuværende initiativer stiller krav om reformer. Ifølge de sydeuropæiske lande, så er corona-krisen nemlig en humanitær krise frem for en selvforskyldt krise, og derfor mener de også, at EU bør udvise større solidaritet.
Ikke nok med at de sydeuropæiske lande umiddelbart ser ud til at være hårdere ramt rent sygdomsmæssigt, så kan de økonomiske følgevirkninger af corona også blive markant mere negative for selvsamme lande på grund af deres erhvervssammensætning, hvor for eksempel turismen spiller en stor rolle for landenes økonomi – og her er det nok urealistisk, at de sydeuropæiske strande bliver fyldt op med turister i nær fremtid.